|
Igen-igen skal vi i en reportage fra den nyeste forskning præsenteres for en uskøn blanding af facts & fiction. Ja, det er faktisk utroligt hvad forskere kan få lov at slippe af sted med af sammenblanding af empirisk forskning og egen filosofi, blot det sker i evolutionsteoriens navn.
Hør blot:
Meteorer er forklaringen
Som resultat af et massivt meteornedfald i Ordovicium får vi følgende fortalt: Masser af dyrearter forsvandt, andre blev talmæssigt stærkt reduceret, men i løbet af forbløffende kort tid steg en lang række nye dyrearter frem i lyset i en af de største eksplosioner af liv vores klode har oplevet. Meteorregnen var med andre ord livgivende.
Fortællingen, som i avisen betegnes “en velbegrundet dansk-svensk teori”, har åbenbart vakt opsigt i videnskabelige kredse verden over.
Beretningen løber videre: Det er yderst påfaldende hvor tæt de to begivenheder – eksplosionen af liv og meteornedfaldene – er knyttet til hinanden. På den baggrund har vi lagt to og to sammen. Meteorerne satte så at sige turbo på livets udvikling.
Og, man tror det er løwn, den forbavsende argumentation fortsætter:
Det er velkendt at voldsomme naturkatastrofer på lidt længere sigt kan være endog meget livgivende. Kraftige vulkanudbrud efterlader således et tykt lag af mineralholdig aske som gennem årtusinder kan danne grobund for yderst næringsrig jord. En række af klodens mest frugtbare egne, herunder Japan, Italien og den befolkningsrige indonesiske ø Java, befinder sig således i vulkansk aktive områder.
Oven på denne fantasiudladning falder vi så lidt ned på jorden igen: Men præcist hvordan meteornedslagene i urtiden virkede som en livskatalysator, står hen i det uvisse.
Hvorefter vi får lidt facts på bordet: Forskerne gætter imidlertid på at den ene arts død så at sige har været en lang række nye dyrearters brød. – Og for lige at undgå enhver misforståelse: Det faktuelle i denne erklæring består alene i verbet “gætter”! – Og i det næstfølgende “vi mener”:
Vi mener at meteornedslagene har givet plads til at nye dyrearter har kunnet udvikle sig i en sand rigdom.
Og læg så mærke til følgende (ret væsentlige) faktum: Men vores næste opgave bliver at søge at belyse mere præcist hvad der skete,« forklarer Svend Stouge.
Hvor er sensationen?
Hvis den slags følgeslutninger skal kaldes videnskab, så siger jeg tak for kaffe! For hvad er helt nøjagtigt “det der har vagt opsigt verden over”?! Konstateringen af at Jorden i denne geologiske tidsperiode så at sige “eksploderede i liv”, er en gammel nyhed. Denne begivenhed i livets historie er formodentlig blot er videreførelse af Den kambriske Eksplosion som naturlig nok fortsættes op i næste geologiske tidsperiode. (Ordovicium følger nok som bekendt lige efter Kambrium.) Avisen beretter ikke om andet. Så det kan jo ikke være dét der har skabt overskrifter!
Hvis det så er at de to skandinaviske forskere “har lagt to og to sammen” som er sensationen, vil jeg gerne, for egen regning og risiko (for en nobelpris i fantasifuld evolutionsformidling), komme med følgende opsigtsvækkende teori:
HER er sensationen!
Tjernobyl-ulykken har skabt en revolution inden for it-udviklingen!
I umiddelbar sammenhæng med ulykken på det ukrainske a-kraftanlæg i Tjernobyl er styresystemet Windows blevet kraftigt forbedret og har sat turbo på udviklingen af styresystemer til pc’ere verden over. Så alle der har troet at Bill Gates står bag, er blevet slemt narret. Der er en helt anderledes naturlig forklaring på udviklingen.
Gad vide om ikke videnskabelige tidsskifter vil stå på nakken af hinanden for at høre mere om min “opsigtsvækkende hypotese”. Foreløbig må jeg selvfølgelig sige at selv om jeg har lagt to og to sammen, er det stadig lidt der står hen i det uvisse. Min næste opgave bliver så helt nøjagtigt at søge at belyse hvad der er sket!
Men det skulle nu ikke være sværere end at lægge to og to sammen i den ovenfor omtalte meteorregn. FOR KUN FANTASIEN sætter grænser for hvad naturkatastrofer kan udrette i programmering. I hvert fald når det gælder den programmering der ligger bag selv “de primitive livsformer” der kæmpede for deres overlevelse i Ordovicium.
Sandsynlige forklaringer
HVIS vi skal holde os til det sandsynlige, kan vi meget hurtigt få øje på det lemfældige i den fremsatte hypotese om meteorregnen og livsopblomstringen.
“At lægge to og to sammen”, altså at knytte en årsagsforbindelse mellem eksplosionen af liv og meteornedfaldene, er ren spekulation, uden hold i den empiriske virkelighed: Det lader sig ganske enkelt ikke eftervise at de to ting har det ringeste med hinanden at gøre.
Vi kan tværtimod med meget stor sikkerhed udtale os om det modsatte: En eksplosion i et bogtrykkeri gør ingen bog! På samme måde: At den fantastiske programmering der ligger bag alt liv, skulle være opstået som følge af meteornedslag er ren hokuspokus-argumentation.
Ja, vi er faktisk med den slags argumenter bombet tilbage til tiden før Pasteur hvor folk fuldt og fast troede på at kryb og kravl (ja, endda mus!) opstår af det rene snavs.
Jeg kan oplyse at bag selv den simpleste celle (i de “primitive livsformer”) ligger en højkompliceret programmering. Uden denne programmering er der intet til at opbygge og køre cellernes livsvigtige maskineri. Og fungerer disse biologiske maskiner ikke, er der heller ikke noget der hedder selv “primitivt liv” eller simple livsformer. Så simpelt er det!
Uhæderlig argumentation?
Når man knytter meteornedslag sammen med spredning af vulkansk aske, nærmer vi os kraftigt direkte uhæderlig argumentation. Nu skal man selvfølgelig ikke forske i folks motiver, men denne vulkanisering af argumenterne er i hvert fald stærkt misvisende.
For hvad er betingelserne bag “det velkendte at naturkatastrofer kan være livgivende”?
1) At vulkanen udspyr materiale som kan blive til frugtbar jord
2) At livet er der i forvejen og blot skal invadere det nyryddede område.
Skovbrande kan også være “endog meget livgivende”. Så lad os endelig brænde en masse regnskov af!
Livskatalysator
Man påstår at meteornedslagenes virkning i urtiden står hen i det uvisse. Vel gør de ej. De virkede dengang fuldkommen på samme måde som de gør i dag, dvs. totalt ødelæggende. Tænk bare på den sibiriske skov som blev lagt ned af et nedslag for ikke så farligt længe siden. Hvor mange nye dyrearter er det lige dén begivenhed har resulteret i?
Og når man gætter på at den enes død er den andens brød, så udtaler man sig ikke som naturvidenskabsmand, men som filosof.
Bliv ved din læst
Man kan, oven på denne historie, kun opfordre de pågældende palæontologer til at holde sig til det de er eksperter i. Ja, de burde faktisk være de første til at erkende at fossilerne alene fortæller noget om fortidsdyrs død – hvor og hvornår – ikke om årsagerne til deres fødsel. Hverken i lille eller i stor skala. Det er i bedste fald rent gætværk. Det har ikke meget med empirisk forskning at gøre!
Brug din læst
Endelig kan man undre sig over at der ikke findes en behjertet journalist der kan/vil stille de kritiske spørgsmål til en sådan forskning. Som det er nu, er det udartet til det rene mikrofonholderi. – Jamen, forskning er for eksperter …
Og jeg som troede at i et demokrati gælder det også om at stille eksperter kritiske spørgsmål, ikke mindst når de kommer med noget som virker højst uforståeligt. Men eksperterne er åbenbart stadig det ophøjede præsteskab hvis stjernetågede forklaringer man ikke stiller sig tvivlende over for. Selv når de er helt hen i vejret.
|
