|
[Velkommen] [Familieklip]
|
[Delsiden oprettet den 22/6 2008.] |
|
I anlédning af Eva Agnethes 40 år, 21. juni 2008
|
|
|
Godaften i stuen,
mit navn er Agnethe.
Og nu vil jeg synge
en vise om mig sæ’l.
Da andre ik’ kan skrive
så godt som jeg nu sæ’l ka,
må jeg nok hel’re gør’d sæ’l,
og hvad jeg ellers gør.
– Hør på hvem der vil,
drag lære af min sang,
for snart jeg ta’r min kikkert
og flygter bort herfra
med kamera om hals,
jeg købt’ et nyt i går.
Og Kaper sid’r alli’vel og stener bag sin skærm.
Og er det ikke, nej, det er vel ikke, det kan vel ikke passe?! jo, det er skam en muderklire!
Og tralaluuuu-lala-lej – og kreditkort (som Kasper endnu ikke har opdaget at han mangler!)
|
|
|
Min mor hedder Pia,
fru Per’sen og Pia,
og Pia og Mormor
fru Spongenberg, fru Back.
Og Ingrid, Rosine,
Marie og Farmor
fru Spongenberg og Pia.
Min far han hedder Knud.
Mit hjem var fyldt med mus-
ik, jazz, Strawinskij, Bach.
Og aldrig no’en penge,
alting på afbedrag.
Min far var janitjar,
min mor var nærmest blond!
De tjente lidt til føden.
Engang jeg fik en is!
Og tralaluuuu-lala-lej –
af Morfar Thorup, og han kom osse skumnissemænd på mit franskbrød, og han ville bli’ 90 i morgen. (Eller osse hørte jeg om en på Aalborg banegård.)
Is, chokolade, bananer, appelsiner!
|
|
|
Jeg er født i Jylland,
lidt norden for fjorden,
i Sæby Vendsyssel,
men det – det har jeg glemt!
Først bo’d’ jeg i Hørby,
og så var det Hjørring.
Så blev det Frederikssund,
Skovlunde, Ballerup!
– Tilbage til Jylland,
å Sjælland om igen.
Vi holdt jo af at flytte.
Nyt sted hvert andet år.
Vi købte et hus,
tre katte var der i’d.
Mis Misbet, Cio, Rumpole,
og lille Bittemis.
Og tralaluuuu-lala-lej –
Man kan vel ikke gøre for at man har charme …
jeg katte gøre for’d, ka’ jeg vel!
|
|
|
Først gik jeg på Thomas,
så gik jeg på Aalbæk,
tog tog til Instituttet
og så – så tog jeg hjem.
Fik huen på Ryssen,
tjente i kabyssen,
kantine på kantine,
og så – så blev jeg gift!
– Jeg meldte mig på Uni,
japansk det skulle vær’
det gjor’ nu ik’ så meget
a’det osse var lidt svær’
t! Sprog er min passion,
man ska’ jo have no’en,
med vægge plastret til med
så mange sære tegn.
Og tralaluuuu-lala-lej –
og a-ri-mas!
|
|
|
Men alt har en ende,
japansk det har tvende.
Og børnene kom strømmende,
to-tre på fire år!
P’hospi'taler lå vi inde,
et job man dér ku finde,
når tiden var for slem
man slap for at ta’ hjem!
– Jeg skifted’ ofte ble,
så jordemor jeg ble’,
Nu rundt omkring jeg farer
i alle Nordens land-
e. Farer gør ellers gris’,
men det’ det rene vand
i forhold til den pris
som de sætter på mit rend.
Og tralaluuuu-lala-lej – goda, goda!
Ska vi kose os med å puste no. Det er vel greit, det. Ikkesandt! Lycke till!
|
|
|
Først var jeg på Hvidov-
re, så var det Norge,
Færøerne, Arndal
og så, så fløj jeg hjem.
Sorterede mødre
på forskellige hylder,
skrig nu gangen fylder
på norsk, på dansk, urdu.
– En del jeg lagde så’n,
på andrepidural.
(Og kværulante fædre
i bunke for sig sæl’.)
En del var åbnet småt,
dem la’ jeg for sig selv.
Og no’en var åbnet stort,
dem la’ jeg til mig selv.
Og tralaluuuu-lala-lej – av min explorations-finger, jeg klemte den i en nettovogn!
Åh, jeg må ha’,
vikariat, vikariat, vikariat med det samme,
så at jeg kan tjene
masser, masser, masser af penge …
|
|
|
Baktusser, Sam&Ella
bli’r jeg ik’ særlig vel a’:
Jeg spritter alle af
ud’n personsanseelse.
Jeg hader især kyl-
linger, æg og kalkuner.
Og ser jeg en ’kop,
blir jeg edder-, edderspændt!
– Araknofobi
for mig er helt normalt.
Jeg render rundt med kosten
ved selv det mindste spind.
Ved håndvasken jeg har
altid så supertravlt.
Jeg skal ej nyde noget,
dertil jeg er for sart.
Og tralaluuuu-lala-lej
– og tarantel!
|
|
|
Mit vokabularium
er et akvarium,
her kan man fiske
lidt mer’ end tanketorsk.
Mit sprog det er kraftigt
og gerne lidt saftigt,
jeg sjældent mangler ord,
og jeg kan osse banne og sverge på norsk no, jeg!
– Og alle disse ord –
af Moder har jeg lært!
Min fader ku’ ej drømme
om dem, nej, det’ for svært!
Er noget noget skidt,
jeg kalder det for – surt!
Og spiller rad’ion rock,
er det no’et værre – frusterende noget at det ikke er opera!
Og tralaluuuu-lala-lej – og Don Giovanni!
Vort modersmål er deiligt, det har så mild en klang!
hvormed skal jeg det ligne i denne hersens sang …
|
|
|
Jeg fiser som vikar
rundt, men det sin pris har.
Så derfor jeg spørger:
Hvor længe bli’r det ved?
Der’ læng’ til pensionen,
så hel’re dyrk’ passionen:
Jeg kikker helst på fugle,
ku’ man blot fang’ en ugle!
– Kasper, jeg ønsker mig
en kikkert med nattesyn.
Et lille bitte lån,
og den er der som et lyn.
Jeg kunne tænke mig
lidt mer’ ud-styr og ind-,
så ska’ jeg nok bli’ ude
å ik’ forstyr’ dit barberkor.
– Nu sangen den er slut,
jeg har brugt alt mit krudt.
Ka’ ikke sig’ farvel,
så hvordan si’r jeg farvel?
– Hvor er mit kamera?
Nu får I ikke mer’.
Ka’ I så ha’ det dejligt,
jeg flygter langt herfra.
– Min elskerude venter.
Jeg skynder mig herfra.
Hvor er nu mine røjser?
Øv, jeg får våde tæ’r.
– Farvel, vi ses jo nok
igen en anden dag.
Jeg må ud å se fugle,
ellers jeg får pip-pip!
– Farvel, vi ses jo nok
igen en anden dag.
Hejhej, farvel, på gensyn
vi ses jo nok en dag …
[et continuo in secula seculorum]
Agnethe i mosen,
frisk vadede rundt,
fik vand mellem tæ’rne,
det gjor’ ikke ondt!
Skvap-skvap skvadulja …
Og tralaluuuu-lala-lej – og skål for mig! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Når nu Michs printer hugger hovedet af hovedpersonen, må vi hellere bringe originalbilledet her. -- På fuglejagt i kano i det svenske ... |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
