| [Sprogdiskussionen] [forsiden] |
|
| . |
|
|
[Her vil et passende udsnit af tidligere diskussioner om den præcise danske sprogbrug blive anbragt)]
Indtil videre må vi konstarere at den gamle sprogdiskussion bliver angrebet af spam, og at jeg ikke kan gøre noget ved det før den gamle side helt bliver nedlagt ...
:) .b 14/2-08
|
SPAM igen. Nå, det er åbenbart noget "man må leve med", hm. Ikke mindre end 97 angreb på 2! dage; det er lige i overkanten. Vi må finde på noget andet. |
|
Et brug – en brug
Ved denne hjemmesides fødsel var der kritik af dens undertitel “præcis dansk sprogbrug” fordi man mente det hedder “et sprogbrug”. Det gør det også – desværre; begge former er nemlig tilladt (altså både brugen af fælleskøn og af intetkøn).
“Desværre” fordi jeg synes det er noget sjusk og i og for sig ganske ulogisk. Nu skal man jo ikke anklage sprog for at være specielt logisk, men alligevel.
RO (p. 85) giver mig ret i at der er forskel på et brug og en brug. “Et brug” er et produktionssted, og “en brug” er en måde at anvende en ting, et ord på.
“Der ligger en del dambrug ved åen. Et af dem er ret så stort.”
“På det seneste er brugen af ordet ‘adressere’ blevet noget underlig på dansk pga. afsmitning fra amerikansk.”
Da det forholder sig sådan med ordet brug når det står alene (obs! undtagelsen som RO nævner), forekommer det mig rimeligt at man holder sig til samme køn i sammensætninger.
Altså synes jeg det er mest naturligt(!) at tale om ET landbrug, ET skovbrug og (altså) ET dambrug; og altså EN sprogbrug.
[Men det er jo nok som den gamle Jeronimus her får noget galt i halsen over pluralisformen “toge”. – Hvide måge flyver i toge! Jeg græmmes.]
****
Så er der nogle der har harceleret over at underrubrikken skulle mangle et komma.
Se, det giver RO også en forklaring på, § 46.
Spørgsmålet er nemlig hvad underrubrikken betyder: Er der tale om en præcis OG en dansk sprogbrug; eller er der tale om en dansk sprogbrug der er præcis? Da det tydeligvis er den sidste betydning der her er gældende, gælder § 46 stk. 2B hvor det hedder: “Hvis det første adjektiv er underordnet en helhed der består af det andet adjektiv og det efterfølgende substantiv, sættes der ikke komma mellem de to adjektiver.”
[RO = 3. udgave af Retskrivningsordbogen, 2001.]
|
Sat op: 29. feb 2008
Taget ned: 29/3-08 |
14 Mar 2008
00:09 |
TV eller tv disku.under spamangreb fra ip: 195.225.178.39 |
 |
|
af Knud Aage Back |
 |
|
|
|
[Gamle nyheder, men nu kan man jo hver især gøre op med sig selv hvor mange af dem man kender til.]
Der findes et par upåagtede sider i RO [Retskrivningsordbogen, 3. udg. 2001], nemlig siderne 601-602. De handler om de ændrede regler for dansk retstavning, og dem har ikke alle aviser lagt mærke til (de retter sig i hvert fald ikke nødvendigvis efter dem).
Den kendte forkortelse for “fjernsyn”, tv, er der stadig mange der skriver forkert: TV. Også selvom de dermed er et par retskrivningsordbøger bagud. For det er længe siden det er lavet om. På samme måde med cd, edb, dvd og e-post. Men nu er selv forkortelsen for “informationsteknologi” med RO skiftet fra IT til it.
Lidt i samme stil (altså ord der nu skrives med lille) er følgende ord kommet på listen:
• bornholmerbåd (logisk nok, for dem findes der flere af, i modsætning til øen som har givet bådene navn)
• italiensfarer (altså den der rejser til Italien)
• københavnskort, og
• matthæusprincip
Så er der en del dobbeltformer som er afskaffet, således at følgende ord alene staves sådan for eftertiden (dvs. efter 2001!, så go’morgen til dem der endnu ikke har opdaget det):
• bolsje
• cafeteria
• cognac
• estimat (et), estimere (at)
• gesjæft
• indtjekke (bagage, jf. ovenfor)
• kastanje
• linje (den afskaffede i-form er der virkelig mange der endnu ikke har opdaget, inkl. min ordkontrol [som misvisende kaldes en “stavekontrol”] der ikke retter “linie”)
• pie
• rutsje
• tjekke (i betydningen se efter; så nu er der altså tydeligt forskel på det næsten udgåede betalingsmiddel en check og et tjek)
• ulinjeret (papir, jf, ovenfor)
To byer har ændret stavemåde ved at det næsten ikke-brugte x er kommet til ære og værdighed igen:
• Gladsaxe
• Nexø
[Så ordkontrollens forslag om en stavemåde med “ks” er altså ulovlig!]
Følgende byer er sluppet for et påtvunget bolle-å:
• Aabenraa (som dermed er kommet først i alverdens leksika igen)
• Aakirkeby
• Aalborg
• Faaborg, og
• Grenaa
[Med til historien hører så at man stadig gerne må skrive disse bynavne med bolle-å hvis man hellere vil det.]
Der er mange (flere og flere, faktisk) som tror de befinder sig i et studie når de har meldt sig til et studium. Og på ganske tilsvarende vis tror andre at de går på et seminarie (eller hvad tåbeligheder man nu kalder disse uddannelsesinstitutioner) eller på et gymnasie. Men det hedder altså stadigvæk hhv. seminarium og gymnasium.
Til gengæld står ium-formerne for forfald, for nu er følgende dobbeltformer blevet tilladt (og så véd man jo nok hvad vej vinden blæser):
• podium eller podie [ordkontrollens røde streg er altså forkert!]
• scenario eller scenarie [ditto her], og
• stadium eller stadie
Af øvrige dobbeltformer som nu er tilladt, vil jeg nævne følgende [de røde linjer som ordkontrollen sætter under de forreste ord er altså misvisende]:
• forresten eller for resten
• omend eller om end
• selvsamme eller selv samme
• sidenhen eller siden hen
Så hvis din ordkontrol retter disse sammenskrivninger, gør den altså noget forkert.
Nu kunne du jo for sjov skyld prøve en dag at tælle op hvor mange gange din avis ikke overholder disse regler – og så lade os andre vide det.
:) .b |
|
| |
 |
30 Apr 2008
10:14 |
#1 |
|
|
af Esben Thorsen |
|
|
|
|
Jeg syntes, det er meget interessante oplysninger jeg får på disse sider. Det er ret ofte, at jeg lige stopper lidt op, for hurtigt at suse videre i skriften med det jeg nu lige husker som den korrekte stavemåde. Ligesom mange andre, formoder jeg, er jeg også ret så styret af stavekontrollens forslag og det er jo lidt trist, når det nu viser sig, at der faktisk er mange steder den tager fejl.
Jeg har lagt mærke til to stavemåder på, at flaget vejrer eller vajrer - hvad er egentlig det oprindelig korrekte?
De venligste hilsner
Esben Thorsen |
|
|
|
| |
|
5 Maj 2008
10:19 |
#2 |
|
|
af Knud Aage Back |
|
|
|
|
Velkommen til!
Som man vil konstatere hvis man bruger ordkontrollen på sætningen “flagene vajrer med en stædig bestemthed over kolonihaveforeningen på bestemte dage i året”, vil man få den røde bølgelinje under “vajrer”. Vi kan dermed konstatere at ordet ikke er med i de normale retstavningslister. Min ordkontrol forslår så 4 alternativer: varer, vatrer, vajer og vejrer – hvoraf det i denne sammenhæng er de to sidste der er interessante.
Her skal man blot være opmærksom på at verberne “at vaje” og “at vejre” IKKE er synonymer. Med andre ord, det er alene det ene ord som kan bruges i betydningen “bevæger sig i vinden” (inkluderende 1 stk. flagstang!).
Ordet “vajer” har vi fra hollandsk, waaien, hvor det står for “blæse” eller “flagre”.
“Vejre” derimod har noget med at få færten af noget: Blodhunden vejrede op mod vinden for at genfinde (duft)sporet.
En af mine ordbøger påstår at ordet “vejre” har noget med det svenske “vädra” at gøre. Det har det også, i én betydning, men i en anden står det svenske ord for “at lufte ud”: Pigan Lina måste vädra sovrummet vajre morgon.
Det svenske “vaja” betegner derimod “med stora långsamma rörelser svänga fram och tilbaka”.
Så både på svensk og på dansk har ordene “vaje” og “vejre” to vidt forskellige betydninger.
På spørgsmålet om det oprindeligt korrekte må der derfor svares at begge dele oprindeligt er korrekt – eller har hele tiden været ukorrekt – det afhænger ganske af brugen.
I’m sorry. No rice & curry!
:) .b | | taget ned 20/8 2008 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|