[Staveproblemer] [Grammatik] [Klogere på dansk] [Forsiden]

[delside under genopbygning fra 13/3 2008]

HUSKat: Ingen professionelle skribenter afleverer noget uden af have andre til at se det igennem først, fx en redaktør på forlaget som oven i købet kommer med gode råd til tekstens udformning. Så derfor: Få dig en sparringspartner!

Seneste revision 15/4, smårettelser sept. 2012

Om at skrive dansk

Indhold:

Skriv varieret [Skriv kort] Serveringen, dvs. layoutet

Ædder & forgift [Forkortelser]

Gale punktummer [Andre tegn] (Tilføjelse vedr. kommakurset)

[Flere sproglige HUSKat’er]

Fejl genereret af Word [følger senere]

KLAR!

"Stavning for dummies" har nu fået ny delside:

Staveproblemer.

Skriv varieret og med fantasi

Læg mærke til om dit sprog er til at holde ud at læse. Og det bliver det ikke hvis du fx laver en monoton opremsning af et eller andet. Sørg for lidt spræl i sætningerne (og pas samtidigt på stiltonen).

En enkelt metode hvorpå du kan få en mere varieret sprogbrug, er at lade sætningsleddene bytte plads i sætning efter sætning. Har du begyndt én sætning med subjekt + verbal, så lad den næste begynde med et adverbialled, en præposition eller en nægtelse. Ikke at man skal gøre det for tit, det sidstnævnte altså, men ind i mellem kan det gøre sig.

Her kan du faktisk bruge kryds & bolle-metoden til noget fornuftigt: Sæt kryds & bolle i et afsnit, se hvor mange gange du får X + O i træk. Hvis det er for ofte, så flyt rundt på sætningsleddene, så du får O + X i stedet for af og til.

Andre fif: Brug ikke de samme “hovedord” i samme afsnit to gang. Anden gang du er nødt til at bruge samme vending, find et synonym.

EX.:

Manden kunne ikke lide at gå ud uden hat, og den hat han foretrak, skulle helst sidde lidt ned i panden for at give ham et mere smart udseende.

Her er to gange “hat” brugt for tæt på hinanden. Skift ét af dem ud, fx med “hovedbeklædning”. 2. hats omskrivning bør nok udvides til “den form for hovedbeklædning” for at det ikke skal virke underligt.

Endelig er der det gamle fif om ikke at bruge samme begyndelsesbogstav i to på hinanden følgende afsnit. Begynder dit afsnit 1 med “A”, må det næste ikke også begynde med “A”. Og igen, hvis du absolut ikke kan komme uden om at bruge samme vending, find et synonym! – [“Har man sagt A, må man …”]

[til top]

Skriv kort & klart

Nogen tror at det er “smart” at dynge en masse ord eller ledsætninger oven i hinanden. Det er det ikke. For det første kan det være svært at holde styr på, for det andet bliver det ofte noget kluddersprog man får ud af det.

Serveringen

Og så vil jeg kraftigt anbefale at du bruger din pc til det den kan. En pc er ikke et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine, og derfor bør du selvfølgelig lave et indbydende layout. Gør dit yderste for at din læser får lyst til at læse dét du har skrevet (og husk nu, det er ikke (kun) din lærer du skal se som din læser). Mine layout-fif kan du finde her:

godt layout.PDF

Nu hvor der er opstået diskussion om man i gymnasiet må overholde de almindelige regler for godt layout, kunne man måske henvise “maskinstormere” [id est lidt for konservative lærere] til dette link som jeg har arvet fra min søn:

Ansgar med bog

Endelig kunne man også løse problemet med at man afleverer to udgaver, én som overholder de formelle tåbeligheder, og så én som den rigtigt skal se ud. Så må alle da være glade og tilfredse.

[til top]

Ædder & forgift

I véd, kære gamle elever, at jeg har tordnet og buldret mod at man bruger eder og forbandelser på skrift, for det er der ganske enkelt ingen kultiverede mennesker der gør. Uden for litteraturen, altså.

– Skriver man et indlæg til en avis, får man en langt mere elegant virkning ud af det hvis man bevidst dæmper sin harme ned og underspiller sin indignation. Vulkanudbrud à la “nu ska’ jeg fandengalemig sige de kraftidioter på rådhuset hvaffor nogle skvatmikler de er …” afslører kun én ting: At man selv er en primit! Og primitter gider ingen lytte til – ret længe ad gangen.

[Ja, jeg må desværre på de senere år konstatere at Tanten i Pilestræde også skal have sin mund vasket i sæbe & lud. Her er det åbenbart blevet kutyme at bande vidt og bredt og stygt i både rubrikker, citater og artikler. Til at begynde med var det kun “for sjov” (noget med en tyrkisk familie der hedder Satan), men efterhånden har det bredt sig så meget at det er ikke sjovt længere. Og alle henvendelser desangående bliver konsekvent ignoreret. De ukulturellerter der sidder i redaktionen, har åbenbart glemt at man hver dag inviterer sig selv inden for som gæst i respektable danske hjem!!!]

Men I, kære gamle elever, I véd heldigvis bedre, I vil kæmpe for fanen og sørge for at holde den højt.

[til top]

Forkortelser

Mange tror det er lettere (hurtigere) at læse en forkortelse end ordet skrevet helt ud. Det er faktisk ikke rigtigt. Det kan meget let blive det modsatte. En forkortelse som læseren ikke umiddelbart forstår, vil standse læsningen, og man skal pludselig til at bruge tid på at finde ud af hvad mon nu denne forkortelse står for.

Så den korte version af regler for forkortelser er: Brug ingen!

Den lidt længere: Brug aldrig hjemmelavede forkortelser, kun de anerkendte, og brug dem i kortest mulige form, f.eks. fx. Ingen ved deres fulde fem ville finde på at skrive “for eksempel” (altså igen en undtagelse der bekræfter reglen (beklager, Ydemark!)), men tænkt lige på at man skal bruge seks anslag på den lange forkortelse af for eksempel og kan nøjes med to på den korte. (HUSKat der ikke er punktum efter fx, det er forkert! Undtagen selvfølgelig når ordet står sidst i sætningen som her.)

OBS! Disse regler gælder naturligvis ikke for texter for your eyes only, fx i dine idéedderkopper, så længe du selv kan huske hvad de valgte forkortelser står for!

Gale forkortelser - som nu bliver ok

Visse aviser har udvist civil ulydighed over for Sprognævnets bestemmelser for brug af hverdagsforkortelserne tv, edb, it osv. Berlingske har fx rettet alle læserbreve, artikler og indlæg til det forkerte: TV, EDB, IT osv.

Deraf kan vi altså lære mindst to ting: At det er noget eklatant vrøvl når det tit og ofte i harmdirrende læserbreve hedder sig at “hos Dansk Sprognævn er alt tilladt”. Og at Danmarks ældste avis har udvist civil ulydighed over for Sprognævnets bestemmelser.

Det har vi nu også valgt at gøre i Origo på et enkelt punkt. Efter engang rigoristisk at have rettet en indsendt artikel til bladet som skrev DNA og RNA, til RO’s angivelse af det korrekte “dna”, og følgelig tilsvarende “rna” (som dog ikke er angivet i RO), opdagede jeg det direkte læsehæmmende i bestemmelsen; især i kombinationen mRNA er det totalt meningsforstyrrende. Det kan man læse mere om her <øh nej, henvisning stået af>.

Men altså, med den ny retskivningsordbog (RO12) bliver reglen ophævet, forstået sådan at der bliver valgfrihed. [Gad vide hvor min artikel om forkortelserne i Livets programmering er blevet af?]

Hjemmelavede forkortelser – en fordel <underside kommer>

Gale punktummer

Kan punktummer være gale? Tja, hvis de er anbragt forkert, er der jo et eller andet galt ved dem. Og de gale punktummer breder sig mere og mere i al upåagtethed.

Men for at gøre en lang historie kort: HUSKat metersystemets forkortelser er uden brug af forkortelsespunktum. Det eneste punktum man må sætte efter forkortelsen af fx kilogram, er her: kg. Altså når sætningen er slut. Det hedder altså 5 m (og ikke 5 m.), 14 cm (ikke 14 cm.) og 11 l (og heller ikke 11 l.)! Forkortelsen for liter er i øvrigt lidt lumsk fordi den i en almindelig tekst let kan forvekslet med et ettal, sådan: l og 1. Ja ok, her kan man jo tydligt se forskel når de står lige op ad hinanden. Men i skrifttypen Times er der nærmest kun lupforskel mellem de to.

Hvorfor nævne det? – Fordi selv (meget) sikre sprogbrugere som Kastholm <henvisning stået af> groft sagt også forsynder sig mod denne regel. Jeg har set det i hans klumme, ikke én, ikke to gange …

Det må så være en trøst for alle unge journalister, at selv gamle skriverkarle kan komme galt af sted.

OG så er der jo punktummer anbragt efter forkortelsespunktummer. Det skal kun være ét punktum efter forkortelser som o.lign., m.a.o., mv. osv. Også hvor de afslutter en sætning.

[til top]

Andre tegn

Til dem der gør i skoleblade, klubdittoer og INFOudgivelser af forskellig art: HUSKat man nu om dage undgår tegn i rubrikker (overskrifter). Man sætter fx ikke punktum, men gerne spørgsmålstegn (hvor der er brug for det). Og vil man til at sætte komma i en rubrik, er det tegn på en ting: Den er for lang!

Semikolon [;]

Ja, nogle mener det er afskaffet dette tegn, i moderne dansk. Måske nok. Men jeg finder nu en vis genopliven praktisk. Ved lange opremsninger kan semikolon være overskuelighedsskabende, især da hvis man sætter tyskerkommaer (se nærmere herunder). Men det kan faktisk også med fordel erstatte et punktum hvor man vil indicere at de to sætninger (som ellers ville være adskilt af punktum) indholdsmæssig hører sammen.

[Se eksempel under Tre prikker]

Kolon [:]

Ikke at forveksle med brugen af kolon som forklarende tilføjelse. Hvis man kan skifte en sætnings afslutningstegn ud med ordet altså, vil det være en god idé at bruge kolon i stedet. [Sjovt nok breder sig den fejl i både dansk og norsk sprogbrug at man bruger semikolon hvor det så absolut kun må være kolon.]

Tre prikker […]

Læg mærke til at i Word forvandles tre prikker til ét tegn når man skriver 3 punktummer lige efter hinanden. Der hersker lidt forvirring om brugen af denne mangler noget-indikator.

1)       Man bruger kun 3 (tre!) prikker; flere er blot noget pjat.

2)       Man bruger de 3 prikker forskelligt, afhængigt af hvad de står for

a.    “Det var som syv S…” – Hvis man vil undlade at skrive eufemismen Søren, sætter man de 3 prikker i umiddelbar fortsættelse af S’et.

b.    “Bare hun da ikke …” – Hvis man derimod bruger de 3 prikker for at indicere at her mangler nogle (hele) ord, er der mellemrum foran prikkerne.

Kommatering

er et helt slagsmål for sig.

Som det fremgår af alle “kommafejlene” på denne hjemmeside, går jeg ind for en kommatering som ikke er direkte læsehæmmende som den gamle tyskerkommatering.  

NU prøver vi så [sept. 2012] at sætte mine kursusmoduler for tegnsætning ind herunder, i form af pdf-filer til behagelig selvkopiering. Selve kurset som faktisk behandler al tegnsætning på dansk, fra punktum til citationstegn, er nok mest egnet til undervisningsbrug. Det suppleres efterhånden med nogle betragtninger beregnet for den erfarne sprogbruger der gerne vil have tjek på den nye tegnsætning uden den store kursusforpligtelse. Nærmere følger på aflastningshjemmesiden hvor man allerede kan finde de første overvejelser.

Men vi begynder med kursusmodulerne her.

Og vi lægger (naturlig nok) ud med forordet. I dette findes en brugervejledning som er smart at tygge sig igennem inden studiestart. Endvidere findes nogle didaktiske overvejelser over hvornår man i skolen bør begynde på at undervise i grammatik, i modsætning til netop tegnsætning.

Lad mig lige benytte anledningen her til at understrege brugervejledningens forordning om kun at tage én side ad gangen i kurset: Hurtig tilbagemelding sætter indlæringen kraftigt i vejret. Løs løsnet er: Løs opgaverne på én side, få en straks-tilbagemelding fra facitarket, og gå så videre derfra. Så tager man også tit misforsåelser i opløbet.

Åbn filen med forord her: tegn FORord.PDF

Et par fejl spottet: s.3: bindestreg mangler i tysk- og latinlærer.

s.4. Det er altså ikke min jyske baggrund der er gået i dagen, men blot et udslag af tekstbehandlingens forbandelse: en simpel fejl man ikke får rettet når man retter noget andet. En tegnsætning skulle forvandles til et tegnsætningskursus, men en er altså blevet stående. Træerne gror nok som bekendt ikke ind i himlen.

På side 6 findes en oversigt over kurset, og på side 7 et vigtigt Forord til kursisten.

Første kursusdel handler om at sætte punktum.

Nu er det flere år siden jeg sidst har læst det igennem, og derfor finder jeg (selvfølgelig) nogle småfejl. Men at rette dem nu bliver noget af en tidsrøver, så derfor blot et par bemærkninger om dem her: s.5: nordisk, ikke nordiske; på s.6 har jeg brugt ordet gelejde; i dag ville jeg nok have skrevet føre (selvom førstnævnte stadig er med i RO (= Retskrivningsordbogen).

Øve- og facitark til kursusdel 0, punktum, kan åbnes her:

tegn0 punktum øve.PDF

tegn0 punktum FACIT.PDF

Tegn 1

handler om det vigtigste komma, det som kan sammenlignes med punktum, det som er nr. 3 i hierakiet punktum - semikolon - helsætningskomma.

Åbn øve- og facitark til kursusdel 1, A-komma, her:

tegn1 Akomma øve.PDF

tegn1 Akomma FACIT.PDF

Åbn selvtesten og facit hertil her:

SelvtestA_TEGNopg.PDF

SelvtestA_TEGNfct.PDF

Tegn 2

Med denne kursusdel er vi kommet til ledsætningskommaet, og der er det lede ved det at det ikke altid er så ligetil at sætte korrekt. Men her er så hjælp at hente for kursisterne.

Åbn øve- og facitark til kursusdel 2, B-komma, her:

Tegn2_Bkomma_øve.PDF

Tegn2_BkommaFACIT.PDF

Lige et par rettelser jeg er faldet over:

s.2 skal der stå: - Hvor ordet ikke eller nemlig kan placeres ...

s.4 er der sneget sig et punktum ind efter et forkortelsespunktum, der skal altså kun være ét efter osv.

Åbn selvtest og facit hertil her:

SelvtestB_TEGNopg.PDF

SelvtestB_TEGNfct.PDF

Tegn 3

Nu skulle revisionen af denne kursusdel være klar. Den handler om at kombinere hel- og ledsætningskommaet, i kurset her kaldet A- og B-kommaer. 

Åbn øve- og facitark her:

Tegn3_ABkomma_øve.pdf

Selvtest følger når den er klar.

Tegn 4

Vi er hermed nået til en samlettest af det hidtil lærte.

Denne såkaldte Mellemtest følger senere.

Murphy igen

Nu har jeg så lige igen måttet slås med IT-udstyret hvor det ikke har været muligt at komme ind i redigeringsmodulet igen-igen. Så for en sikkerhed skyld: HVIS det hele skulle gå i baglås igen, må jeg henvise til min omtale af kommaer her. -- Og så er det jo så dejligt at når der er noget galt, kan jeg ikke meddele det her på siden ...

[til top]

Flere sproglige HUSKat’er

[Nogle småfif over for unoder følger her]

Som og der i samme ledsætning

Overkorrekthed mht. de/dem; forklaring med grammatik og meduden grammatik.

Fejl genereret af Word

<fortsættelse følger>

[til top]

Babysprog overtaget, se lillepersprog.

.

.