Domænetab til engelsk
(eller skulle man hellere tale om det domænetab fra den præcise danske sprogbrug?)
Delsiden reddet fra den gamle spongenberg.dk december 2009
Indhold
Præpositioner
Domænetab
Oversættelser
Forudsætninger
Gode råd
om_verber
hans_sin
Den bedste western i mands minde
Tegnsætning
Engelske indledningshilsner,ß
Forkert i dag
ordbogsopslagsfejl
anglicismer
den_ubestemte_artikel
danske_idiomer
Gode redskaber
Andre skud
[Brug elevatoren hvis disse link ikke virker]
Det begyndte med
tegnefilmen Aristocats. I den første udgave af filmen på dansk (og med lydsiden overført til den af familien erhvervede LP sidder replikkerne nærmest på rygmarven af os) støder man på nogle græsselige udanske vendinger, fx hvor mormissen Duchess kalder på sin hunkilling: “Marie, er du ok?”
Før i tiden var man ikke ok på dansk, man havde det godt! Så derfor er en sådan vending til at blive dårlig af. Men efterhånden er den gledet ind i sproget som den naturligste ting af verden, så man i DR’s seneste julekalender (2006) kan høre moderen spørge sin hjertesyge datter om hun er ok.
[Jeg har igennem årene samlet et større materiale om det sproglige domænetab dansk har været ude for på det seneste. Her præsenteres noget af det. Efterhånden som jeg dykker ned i det, viser det sig at være (alt for) omfattende. Her er en smagsprøve, så får vi se hvor langt jeg når inden sommerpausen træder i kraft.]
Præpositioner
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Man siger at det sidste man får lært ved et sprog, er præpositionerne. Vi har et morsomt eksempel i familien. Hos min svenske svigermoder, som ellers lød pæredansk, afslørende et lille forræderisk “i” i visse præpositionsled at den danske fortid vist ikke var helt genuin: Hun talte altid om at “gå i trapper”, ikke “på trapper”. Så det må man konstatere hun aldrig fik lært. Og denne præpositionsforvirring har oven i købet bredt sig til hendes datter (= min bedre halvdel som ellers har totalt tjek på det med grammatikken, med fire års latin som nysproglig ballast). Hvad kan der ikke gå i arv af skrægræsseligheder!
Men præpositionerne er åbenbart også det første som eroderes når den præcise sprogbrug står for fald. Aviserne har i årevis brugt præpositionen i “forkert” i forbindelse med færdselsuheld. Før hed det: “Han kom til skade ved et færdselsuheld”; nu hedder det udelukkende (af rubrikpladshensyn?!) i et færdselsuheld.
Domænetab
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Naturligvis er det udtryk for et domænetab når ledende undervisningsinstitutioner (i visse fag) udelukkende vil til at betjene sig af engelsk. Noget mere betænkeligt er det at visse folkeskoler går ind for at ødelægge deres elevers teenagesprog ved at undervise på engelsk i naturfag. Som min avis skrev forleden: Hvor mange af dem er det lige der kommer til at slå sig ned i udlandet?
Og vi kan faktisk allerede konstatere et skjult domænetab til engelsk ved fx at tidsbøjningerne i normaldansk er skiftet fra “rigtigt” til “forkert”.
Men kan det nu ikke være lige meget, et sprog må jo udvikle sig for at overleve. Helt enig, men derfor kan man jo godt være lidt betænkelig ved denne udvikling hvis den udvisker nationalsprogets egenkarakter. Og netop den stigende tendens til at selv akademikere ikke kan finde rundt i den mest grundlæggende syntaks, synes jeg reverenter talt er et domænetab der vil noget.
Men der er da heldigvis nogle som gør noget ved det. <link følger>
Så lad min udlægning af teksten være: Vi lider ikke et sprogligt domænetab på grund af at danskere kan for meget engelsk (tror de), men snarere fordi de ikke kan nok dansk.
Oversættelser
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Hører man til det folkefærd som af og til kæmper med at oversætte “frosne tanker” fra et sprog til et andet, kender man alt for vel til at man kommer til at lave nogle kæmpebrølere indimellem. Hvor der er mennesker, er der fejl. Errare humanum est, sagde latinerne. Og lektor Hender fortsatte: Men det er djævelsk at fortsætte, og dermed mente han at man ikke bør fremture i de samme fejl. Men han var nu også utålelig gammeldags. Den mere venlige forsættelse af det latinske ordsprog er, men det er guddommeligt at tilgive.
Når man ser hvordan det danske sprog maltrakteres i fx tegneserieoversættelser til vores sagesløse ungers sproglige fordærv, og hvordan selv seriøse forlag lader frygtelige oversættelser passere, for slet ikke at tale om naturudsendelser på tv <link til Kampen mod Darwin>, så fristes man stærkt til ikke at vælge det guddommelige af ovenstående alternativer. Det burde ganske enkelt være strafbart at udsætte den danske befolkning for sådan noget sjuskedortesprog. (Se nedenfor et mankelcitat hvor en mand drøner rundt efter en cola på et pressebureau.)
Men det bredrøvelige for en gammel sprogjeronimus er at disse udanske tendenser endvidere spreder sig som ugræs i det almindelige danske skiftsprog, også blandt sikre sprogbrugere. Et frisk eksempel fra Berlingske, 4/4-07: Journalist Flemming Steen Pedersen skriver i en analyse af fremtidens mangel på speciallæger at “det er de perspektiver der danner baggrund for det seneste forsøg fra regionernes side på at adressere det største problem i det danske sundhedsvæsen …” Denne af mig fremhævede anglicisme kunne med fordel adresseres ved at man brugte det gode danske udtryk at imødegå.
(At samme journalist i de afsluttende bemærkninger i sin artikel skriver følgende, gør det kun endnu morsommere at være sproglig petitessehænger: “… Lars Løkke Rasmussen vil heller ikke se stiltiende til at det nuværende dødvande fortsætter med alt hvad det indebærer …” Og jeg som troede at det karakteristiske for et dødvande netop er at det absolut ikke bevæger sig nogen steder hen; måske skulle man forsøge at komme ud af det, med alt hvad det indebærer! J).
Men for at det nu ikke skal være det rene morskab, må vi hellere gå over til nogle seriøse bud på hvordan man undgår de værste bommerter i oversættelsens ædle kunst.
Forudsætninger
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Jeg har lagt mærke til at det vigtigste sprog man skal kunne når man skal oversætte til dansk, faktisk ikke er det pågældende fremmedsprog, men vort eget modersmål! Jeg mindes tit, når jeg kæmper med en oversættelse som jeg ikke kan få til at lyde ordentlig og forståelig på dansk, min gamle engelsklærer fra mellemskolen på Kalundborg Gymnasium, cand.mag. og cand.theol. K. V. Henders ord (ja, vi havde akademikere i mellemskolen dengang!): “Det er ikke sådan når man skal oversætte et sprog man ikke kender, til et sprog man ikke kan!” Den fik jeg tit at høre fordi jeg kom fra Herning og derfor havde besvær med hvornår det hedder “hans/hendes” og hvornår “sin”. Han var af den absolut gamle skole med timerne kørt efter et fast mønster hver gang.
Måske ikke den mest inspirerende sprogundervisning, men den lærte os systematik og akkuratesse, og den lærte os at oversætte nøjagtigt. Lektor Hender kunne bruge timer på at forklare ords oprindelse fra sanskrit, græsk og latin, med passende henvisninger til fransk, tysk og (old)engelsk. – Senere fik jeg ham så til fransk i gymnasiet. Så seks års intens påvirkning har selvfølgelig sat sig præg!
I øvrigt har jeg lært fidusen med to be af min søster Bente da hun i sin tid kom hjem fra England.
Nå, men nok om mine gamle historier. Her er nogle konkrete eksempler, så kan man jo selv se om det er noget man kan bruge eller ej.
[Tegnforklaring: den betænkelige oversættelse er sat i kursiv, den foreslåede forbedring følger efter //.] [1. jan. 2010: Nu skulle kursiveringen være på plads. Til gengæld er der røget er par henvisninger, men de er for tidskostbare at få rettet op på nu; så skidtpyt ... Ting ta'r tid, hjemmesider extratid!]
Gode råd til den gode oversættelse
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Det første råd er sådan set det vigtigste. Overholder man det, er det lige før man kan undvære alle de andre.
Logik
Hvis oversættelsen ikke er logisk på dansk, bør man være på vagt. Der er højst sandsynlig et eller flere ord i sammenhængen der er oversat forkert, og som kan have en helt anden betydning end først antaget.
1) I en oversættelse fra svensk (af en Lisa Marklund-krimi) hedder det at “manden gik ned i pressebureauet for at købe en cola!” Hvorfor i alverden skulle svenskere sælge colaer på deres pressebureauer! Jeg tror TT holder sig til nyheder. Her er tydeligvis koks i logikken. Oversætteren har tydeligvis ikke været i Sverige og set at på hvert andet gadehjørne findes en bladhandlerkæde som hedder Pressbyrån.
Den korrekte oversættelse vil altså være //“han gik ned i kiosken for at købe en cola!
2) I en oversættelse af det engelske “vine” i forbindelse med en fælde-konstruktion virker det noget ulogisk at der skulle være tale om en vinranke. Det er det så heller ikke, for det engelske vine kan også betyde lian. Og det giver i konteksten straks meget bedre mening. Man kan fx godt få sit bytte til at hænge i en lian, sprællende med hovedet nedad!
3) En hvirvelsøjle forsynes med uncinate processer. Bortset fra at fremmedordet “uncinate” ikke findes på dansk, burde ordet processer i forbindelse med en statisk ting som en hvirvelsøjle have fået alarmklokkerne til at ringe. Det engelske substantiv process betegner i anatomisk/zoologisk sammenhæng en tap eller et fremspring. Så de uncinate processer må således være //hagekrogede fremspring!
4) Og nu til en af de morsomste jeg er faldet over til dato: “because a clever forger had fabricated it that way” blev på dansk til fordi en vis smed havde kreeret dem sådan. Ganske vist kan en “forger” smede noget, men det er altså rygter!
5) Ord som ikke passer i konteksten:
curator of birds … à museumsdirektør for fugle på Smithsonian Institution; curator kan betyde museumsdirektør, det kan også betyde //konservator – som i denne kontekst nok er mere sandsynligt!
6) I oversættelser fra nordiske sprog bør man være meget obs på sprogforbistringer <link kommer senere>
“At få” på svensk på børne-tv, fra Den hvide Sten, oversat til dansk sådan:
Malin: Har din mor givet dig lov til at lege med drengen?
Fideli: Nä, men det får jag! à “Nej, med det får jeg lov til!”
“At få” betyder tydeligvis noget andet på svensk end på dansk, så Fideli holder naturligvis på at hun gerne //må lege med Hampus, også selvom hun ikke har spurgt i forvejen, og hun spekulerer tydeligvis heller ikke i at få tilgivelse frem for at få lov.
7) Hvis en svensk elev til et skandinavisk idrætsstævne spørger om hvor han skal “springa hundrametern”, taler han tydeligvis hverken om højde- eller længdespring – det har nok snarere noget med at //løbe at gøre!
Man kunne også spørge på en anden måde: Hvis man ikke selv som oversætter forstår det originalteksten handler om, hvordan kan man så forestille sig at læseren skulle kunne forstå oversættelsen!
Specielt om verber på engelsk
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Verbet to be bruges ofte på engelsk i sammenhænge hvor vi på dansk bruger et specifikt verbum,
ex1:
and any letters which are in the right positions.
IKKE et hvilket som helst bogstav som er i den rette position, MEN … bogstav som //befinder sig …
ex2:
cumulative natural selection is ‘blind to a goal’: … akkumuleret naturlig selektion er ‘uden mål og med’ //forløber ‘uden …’
ex3:
surprisingly little is said about mechanism …
{den storslemme:} er sagt
//hører vi forbavsende lidt til…
ex4:
På trods af at de fleste mutationer er skadelige og derfor ikke gavner den naturlige udvælgelse, er der sjældne tilfælde af mutationer der er gavnlige.
//forekommer der i sjældne tilfælde mutationer …
ex5:
Spørgsmålet om kontinuitet imellem mikroevolution og makroevolution er en sejlivet debat i evolutionsbiologien.
//er genstand for en sejlivet debat …
ex6:
Det er vigtigt at studerende her bliver gjort opmærksom på hvad der er dokumenteret, og hvad der ikke er dokumenteret.
//findes dokumentation for, og hvad ikke.
Tidsbøjning
Simpel præteritum bør ofte oversættes med sammensat tid (pp-form) på dansk
fx … led Fred Hoyle to say: IKKE: fik Fred Hoyle til at sige, MEN //har fået FH til at udtale
Nogle af de mennesker der var involveret i skandalen, skyder skylden på …
//de mennesker der har været//!
Fra tekst-tv, S137, fre 16 mar 2007, NYHEDER UDLAND:
Den israelske menneskerettighedsgruppe B’Tselem siger at israelske soldater i mindst to tilfælde tvang //har tvunget civile …
Og så er der ellers et hav af eksempler på dette domænetab i tv-udsendelsen Kampen mod Darwin.<indsæt link>
Siger
Jeg har mødt følgende oversættelse:
“… var en billedtekst der sagde følgende …”
//der lyder som følger
Skriftsteder i Biblen “siger” noget på engelsk. På dansk kan man med fordel anvende udtryk som “læser vi”, “ser vi”, “hedder det” eller bare “står der”
fx Acts 17.26 which says of God
//hvor det hedder/hvor det lyder/hvor vi læser …
hans/sin <link til gl. hjemmeside desværre gået sig en tur>
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
“… til et sprog man ikke kan!” – Det bedste eksempel på denne påstand er oversættelsen af de personlige pronominer his og her. Det bliver tit ganske uflekteret til hans og hendes.
“Thomas Mitchell vandt en Oscar for hans rolle som den alkoholiserede doktor Boone …” – Egentligt godt gået at score en Oscar på en andens skuespillerpræstation.
“… og han sagde, at han ville tage højde for dette forhold i fremtidige udgaver af hans bog.” – Et passende spørgsmål må være: hvis bog?!
Ikke fra en oversættelse, blot en hans/sin-fejl af de søde i en dansk tekst:
“Kepler så altså et uløseligt bånd mellem troen på Gud og hans videnskabelige arbejde.”
Den bedste western i mands minde
og den mest rædselsfulde oversættelse i ditto!
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Når man som jeg samler på gamle John Wayne/John Ford-film, kan man jo ikke gå forbi en dvd med en westernklassiker, og slet ikke westernklassikeren over dem alle; den som har dannet forbillede for en Lucky Luke-historie; nemlig Stagecoach eller Diligencen, instrueret af westernmesteren over dem alle John Ford. Så er det til gengæld godt at man kan slå tekstningen fra eller slå over på svensk, for mage til oversættelse skal man lede længe efter.
Går ud fra at det er en maskinoversættelse der har ansvaret for bagsideteksten; den er kort og godt umenneskelig.
Den lyder sådan i al sin uforkortet rædsel:
“NI DESPERATE REJSENDE ER STUVET SAMMEN PÅ EN DILIGENCE, MED RETNING MOD LORDSBURG, NEW MEXICO. EN AF DE REJSENDE ER DALLAS (CLARE TREVOR), EN DAME MED ET DÅRLIGT OMDØMME, SOM ER DREVET PÅ FLUGT AF DE LOKALE KVINDER. PÅ VEJEN SAMLER DE RINGO KID (JOHN WAYNE) OP. HAN ER NETOP BRUDT UD AF FÆNGSLET, FOR AT HÆVNE SIN FAR OG BROR SOM PLUMMER BRØDRENE SLOG IHJEL. UNDER TURENS STRABADSER VISER DET SIG, AT MOD OG MEDMENNESKELIGHED IKKE HÆNGER SAMMEN MED SOCIAL STATUS.
THOMAS MITCHELL VANDT EN OSCAR FOR HANS ROLLE SOM DEN ALKOHOLISEREDE DOKTOR BOONE, DERUDOVER VANDT FILMEN OGSÅ EN OSCAR FOR BEDSTE UNDERLÆGNINGS MUSIK.”
“… en dame med et dårligt omdømme …” – Ja, det er naturligvis ikke så heldigt. Hvad kan man ikke blive udsat for af ondsindet sladder. Men sagen er at damen nok snarere har et noget blakket ry blandt de “lokale”(!) kvinder, og dét er jo en ganske anden historie.
Og den med “hans rolle” (i afsnittet hans/sin) er også fra denne bemærkelsesværdige oversættelse.
“… derudover vandt filmen også en Oscar for bedste underlægnings musik.” – Nå ja, engelskmanden og dermed yankeen er ikke så meget for sammensatte substantiver, so why bother. Var der også noget med nogle (for)plumrede brødre?! – Og mordet på brødrene, var det på diligencen eller var det før? “… as the Plummer brothers killed.”
Så dvd-bagsiden her dækker nok nogenlunde det hele, alle dårligdomme i engelske oversættelser taget i betragtning.
Tegnsætning
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Tegnsætningen er et kapitel for sig. Tit ser man tekster hvor der er komma foran alle at’er! Hvorfor dog være så idiotisk at bekymre sig om at der faktisk ikke skal komma foran alle at’er? Idiotkommaet er et ukendt begreb alligevel. (Så det enkle råd er: Spring startkommaer over – som Sprognævnet anbefaler, dvs. komma foran at, som, der, alle hv-ord osv.)
Da ingen kan sætte tegn korrekt på dansk mere, smitter engelsk tegnsætning mere og mere af på danske skribenter. Måske ikke så tosset endda, hvis det vel at mærke var den funktionelle del af English Punktuation der smittede af, altså noget der nærmer sig Det nye komma. Men det er det desværre ikke; som det er nu, må det nærmest betegnes som almindeligt anarki.
Det er indledningshilsner den er galt med (og ligeledes komma foran og i opremsninger).
Engelske indledningshilsner på dansk.
Første gang jeg iagttog denne tåbelighed, var i et Mac-blad, i en læserbrevsklumme bestyret af en personage ved navn Dr. Macintosse. Her blev læserbrevsskribenternes indlæg konsekvent trykt sådan:
Kære dr. Macintosse,
i den omtale der var i forrige nummer af …
Altså den engelske regel brugt uden den nødvendige detailkendskab, med komma i indledningshilsnen + lille begyndelsesbogstav i selve læserbrevet. Jeg græmmes!
Dear Dr. Macintosh,
In the last edition of …
Det var engang i midtfirserne, så vidt jeg husker. Nu har den engelske regel bredt sig til næsten alle breve og mails. Ja, selv mine egne kødelige børn og mine venner i Norge og Sverige er begyndt at bruge denne tåbelighed! Man må rive sig i håret af fortvivlelse. Så det sørgelige resultat er at “sig månen langsomt hæver …”
Skal vi lige minde om den danske regel for indledningshilsner:
Hvis man ikke kun vil holde sig det det strengt formelle med navn og stilling, kan ethvert brev indledes med følgende:
Kære xx!
Ja, det er faktisk tilladt (og ikke på mindste måde intimsfærekrænkende) at skrive kære til alle.
Kære direktør Hansen! Kære hr. Jensen! Kære Søren! Kære bedstefar!
Og udråbstegnet er det korrekte tegn i en dansk indledningshilsen. – Nu er nogle blevet så forskrækket over udråbstegnet at de af misforstået pietetsfølelse over for dette krydderitegn er blevet meget tilbageholdende med at bruge det, og derfor har RO sideformen punktum angivet:
Kære direktør Hansen. Kære hr. Jensen. Kære Søren. Kære bedstefar.
Men aldrig, aaaaaaaaaaldriiiiiiiiiiiiiiiig komma! Det hører ingen steder hjemme, og altså heller ikke i RO.
Forkert tegnsætning
kan også være fatal:
“… rapporterede de britiske biologer, L. Lumsden og D. O. Hall, at et enzym […]”
Kommaerne i denne sætning (man laver en parentetisk apposition hvor der ikke er nogen, jf. RO § 48.7) indicerer at der kun findes to britiske biologer. Ergo: Kommaerne skal væk! (Prøv at smide navnene væk i stedet, og sætningens mening ryger sig en tur.)
Forkert i dag, rigtigt i morgen?
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Visse ord oversættes konsekvent forkert fordi man ikke kan dansk. Det mest almindelige er
indicate – den eng. udtale indicerer [in-di-'se-rer] tydeligvis en forkert udtale på dansk (indikere har noget med måleinstrumenter at gøre, altså det præcis modsatte af “at antyde/tyde på”).
Men eftersom alle (også sikre sprogbrugere) bruger denne fejlform, vil den sikkert være tilladt fra næste RO. Det er den altså bare ikke i dag. [Nu kan man sige at det kun er stavemåden som kan være forkert, DSN har nemlig ikke kompetence til at blande sig i ords udtale – i modsætning til hvad mange tror.]
Indikerer et manometer fx 4 atmosfæres tryk i en beholder, indicerer dette ikke på nogen måde en antagelse om at det forholder sig nogenlunde sådan. Det er en præcis angivelse af at trykket er 4 atm – end of story! [OBS! forkortelsen atm skrives uden forkortelsespunktum på samme måde som metersystemets forkortelser: km, cm, mm og ml, cl ml osv. Jf. Gale punktummer]
Deciderede ordbogsopslagsfejl
har vi nogle pudsige eksempler på her:
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
[tegnforklaring “à” betegner hvad den sjove oversættelse kommer af; “∆” betegner “lumsk ord hvis eneste rigtige oversættelse er …” (påstanden holder naturligvis ikke 100 % i praksis); “–” (tankestreg) mine kommentarer]
sikkerhedstransaktioner à securities transactions – ∆: værdipapirhandler
materielle fakta à material facts – tysk: erhebliche Gefahrentatsachen: betydelige/vigtige, fakta man skal være obs på/risikokendsgerninger
Når først kritikerne er blevet gjort stille à Once critics have been silenced …// ∆: ... man har fået lukket munden på ...
avisartikler à journal articles (!) – Er det pludselig fransk vi har med at gøre? Mon ikke snarere noget med tidsskrifter??!!
et marsvins pote à porpoise flipper!! – meget sødt, men lettere upraktisk for et havdyr (marsvin kan nok som bekendt også være dyr der ikke roder rundt i savsmuld på et barneværelse)
blev opløst i urtidens søer à dissolved in the primordial seas – før vi nu begynder på noget med fortidens brodsøer, skulle vi måske holde os oven vande på havene
det kosmiske luftrum à interstellar gas clouds – en ny astronomisk opdagelse må ligge bag denne nyoversættelse
Mange forskere mistænker nu den tidlige atmosfære for at være forskellig à many scientists now suspect that … - Hvordan skal den stakkels uratmosfære dog overleve en sådan kriminalisering!
“dukker de store dyreklasser op i fossilmaterialet, som Athene gjorde i Zeus’ hoved – forpustet og ivrig efter at komme af sted.” à full blown – har måske noget at gøre med “fuldt udvokset, fuld færdig, klar …” frem for åndedrætsbesvær?!
han eller hun anerkendte problemet og tog noget tid til at analysere det à took some time – //brugte !
samt hvilke forhindringer en dinosaur skulle overkomme for at udvikles til en fugl à overcome
//∆: … skal overvinde … [overkomme = have energi til, orke] – Kan godt forstå den stakkels dino kunne miste modet med de forhindringer
anglicismer i nutidsdansk
[Tilbage til indholdsfortegnelsen] [jf. Danglish]
bundlinjen er à the bottom line is ... (brugt to gange på side 8, Indland i Berlingske den 8/4-07, den ene gang har Thomas Larsen stavet forkert (med i, ikke j!), anden gang udtalt af kulturministeren
behøver à one needs – Hvad er der blevet af det gode danske //har brug for, har behov for, trænger til – ?
et andet fænomen à another phenomenon; – det hedder //endnu et fæ…
Dorset, England – da.: Dorset i England, eller måske bedre omskrevet til “i engelske Dorset”; Dallas, Texas – Dallas i Texas
der er kendt som à known as – ved navn/hedder/kalder man/{oversættes ikke} [This line of thinking is known as Theistic Evolution]
brug af den ubestemte artikel en/et
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Især et frikirkebegreb: Jeg er en kristen for “jeg er kristen”
Ruse er hvad man kunne kalde en kritisk darwinist – (bedre:) Rose er kritisk darwinist.
ukendt med danske idiomer og faste udtyk
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
brød et furore frem à a furor erupted [egl. (jf. Leo: to cause a furoreBE eller to create a furoreBE]//vække furore
Gode redskaber
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Skærp din økse, og sæt ny klinge på din sav, og brændebunken vokser som en leg. På samme måde med oversættelsesarbejdet, det rette værktøj er guld værd. Og da man hurtigt kan købe sig fattig i ordbøger, gælder det om at investere ordentligt fra første begyndelse.
Her er hvad jeg har brugt hidtil:
RO = Retskrivningsordbogen
Nudansk Ordbog
Fremmedord
Dansk Synonymordbog (meget vigtig når man har svært ved at finde dét ord der er lige i øjet).
Jeg henviser i øvrigt til B. Kjærulff Nielsens store engelske ordbog (vistnok genudgivet i Gyldendals røde serie), Ingeborg Buhls Lumske ord & vendinger, engelsk på Hasselbalchs forlag og Say When og 128 andre engelske udtryk og talemåder, Høst Sprognøgle. – Og så har jeg lige fået (julen 2009) Dictionary of English Idioms, Penguin Reference 2002, en sand guldgrube for sprognørder!
De der kan tysk, kan jeg anbefale hjemmesiden Leo med bl.a. en tysk-engelsk onlineordbog. Den kan endvidere anbefales som synonymordbog.
“Online” – Ku’ man dog ikke finde et bedre ord på dansk for “online”?
online adj. online
online adj. [comp.] eingeschaltet
online adj. [comp.] verbunden
online im Dialog
online kan derfor måske gengives på dansk med “opkoblet”/“interaktiv”, eller måske bedre frit oversat til “net-”, ergo kunne vi blot kalde denne tyske opfindelse for en netordbog.
(Ikke fordi der er noget specielt originalt over disse overvejelser; blot for at vise hvordan man med fordel kan bruge denne netordbog hvis man p.t. er ramt af benævnelsesafasi, netop på ord man i og for sig godt kender i forvejen. – En meget stærk egenskab ved denne netordbog er også at man kan søge på flere ord på én gang og dermed fange nogle idiomer man måske ikke helt har tjek på.)
Hertil kommer så min egen ordbog (database) som efterhånden er ret omfattende, men da den trænger til en redaktion før andre kan finde rundt i den (og jeg endnu ikke har fundet en brugbar hjemmesideløsning), må vi lige vente en bette kon med at få den på nettet.
Andre skud fra hoften og frit fra leveren
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
Her er nogle eksempler på danske vendinger som jeg vil foreslå i stedet for de engelske:
brainstorming – (og slå lige efter i nærmeste ordbog at brainstorm ikke er det samme!) i stedet for dette engelske ord har jeg tit anvendt vendingen “nu ta’r vi lige og bruger en idéedderkop (se mindmap) i forberedelsen til dette emne”.
downloade – eftersom dette ord beskriver en proces hvor noget hentes ned fra nettet, kan man jo lige så godt kalde det det, eller trække ned, hale ned, hive ned etc.
Ex: “Ka’ du ikke lige hive det her ned fra spongenberg.dk for mig, jeg har ikke tid lige nu.” “Det er ret smart at man så let kan hente et program ned fra nettet til at lave hjemmesider med.”
mindmap – har jeg i mange år kaldt en idéedderkop ud fra tanken om at det gælder om at indfange sine ideer, som fluer ud af luften, ned på papiret.
scroll bar – elevator eller rullebjælke (inspireret fra tysk)
[Mon jeg ikke efterhånden kunne komme i tanker om flere exempler?]
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]
SLUT foreløbig
|
