Opsætning af delside påbegyndt 28/5

Antony Flew – ateisten som blev deist

Af Jon Kvalbein

[dansk oversættelse v/.b]

Sagen kort:

Historien om ateisten Antony Flew er den klassiske om en ung mand som kaster barnetroen ud med det første barbervand fordi “ærlighed over for kendsgerninger” tvinger ham. – Fortsættelsen på historien hører man til gengæld ikke så tit om: At ateisten af sin egen undersøgelse af det han troede var kendsgerninger, tvinges til at tage sin ateistiske tro op til fornyet overvejelse. Det har selvfølgelig gjort at han blevet mødt med en mur af fordømmelse og tavshed. Det er ganske enkelt for pinligt at en mand “følger argumentet hvorhen det fører ham” – hvis man altså er ateist. For folk som ser lidt mere realistisk på tilværelsen, forekommer historien måske ikke så mærkværdig.

Indhold

sensation

chokbølger

bogen There Is a God

I kamp for ateismen

mistede troen

University Socratic Club

C. S. Lewis

Sokrates: følg argumentet

Theology and Falsification

logiske argumenter imod Guds eksistens

Flew, førende ateist

lyttede til modparten

kritisk over for Dawkins

ikke menneskelige opfindelser

uendelig intelligent Bevidsthed

Universet har en årsag

Richard Swinburne

Åben for ledelse

afsky og vantro

udfordrer sine tidligere ateistiske venner

Hvad skal der til?

Aristoteles’ gud

Det vakte sensation da den verdenskjente engelske ateist Antony Flew i 2004 erklærede at en intelligent Skaber måtte stå bag universet. Alene denne konstatering kunne give en god forklaring på universets lovmæssighed, livets oprindelse og naturens kompleksitet, hævdede han.

Flews “omvendelse” skabte chokbølger i ateistiske kredse verden over. Flew er ingen hr. hvem som helst. I dag regnes Richard Dawkins, Daniel Dennett og Christopher Hitchens blandt “den nye ateismens” ledende aktivister. Men selv blandt disse var Antony Flew noget særligt.

Antony Flew har netop udgivet bogen There Is a God: How the World’s Most Notorious Atheist Changed His Mind (HarperCollins 2007). Den er skrevet i nært samarbejde med den kristne apologet Roy Abraham Varghese. I forordet omtaler Flew bogen som “sin sidste vilje og sit testamente” og erklærer: Jeg tror nu at der findes en Gud! I de første kapitler beskriver han sin ateistiske periode. Derefter skildrer han sin vej fra ateist til deist {link skabelse/ordbog} og gør rede for de argumenter som har ført til at han ændret syn.

I kamp for ateismen

Antony Flew blev født i London i 1923. Han voksede op i et kristent hjem. Faderen var metodist, prædikant og kirkeleder. Men Antony mistede troen i teenageårene. I uddanningstiden blev han ateist og marxist.

Flews første offentlige opgør med troen på Gud fandt sted i 1950. Og det skete i University Socratic Club i Oxford, et diskussionsforum som i årene 1942-54 blev ledet af den berømte kristne apologet {link skabelse/ordbog} C. S. Lewis. Klubben var et livligt mødested mellem ateister og kristne. En ledesnor for samtalerne var en formaning som Platon har tillagt Sokrates: Vi må følge argumentet overalt hvor det leder os.

Flews skrift “Theology and Falsification” skulle blive det første af 35 værker om forskellige filosofiske emner. Flew fik fremtrædende akademiske stillinger i England, Skotland, USA og Canada. Som pensionist bor han nu i Reading, en times rejse vest for London.

Som filosof var han optaget af at finde logiske argumenter imod Guds eksistens. Hans bog “God and Philosophy” er et systematisk forsvar for ateismen hvor han forsøger at vise at alle argumenter for Guds eksistens er ugyldige.

Flere af bøgerne var anti-teologiske. De blev modtaget med begejstring af meningsfæller. Flew fremstod som den førende ateist i mange offentlige debatter med fremtrædende kristne apologeter. I 1976 debatterede han i Texas med Thomas Warren over flere dage med 5-7 000 tilhørere i auditoriet. Men selvom samtalerne oftest var præget af konfrontationer, lyttede Flew også til modparten og tog deres argumentation alvorligt. Richard Swinburne “The Coherence of Theisme” og Gerhard Schroeder “The Science of God” var bøger som gjorde indtryk på ham.

Åben for argumenter

Flew var åben for nye synspunkter. Forskere har i lang tid grublet over følgende: Hvordan kan vore handlinger have fysisk-kemiske årsager, samtidig med at vi har en fri vilje? Flew kom til at vi må skelne mellem to helt forskellige former for årsager. Fysiske årsager har nødvendige virkninger som ikke kan undgås. Moralske årsager giver mennesket impulser som giver frihed til forskellige reaktioner. Behov og ønsker kan føre til forskellige handlinger eller undertrykkes, og valgmulighederne gør mennesket ansvarlig for dets handlinger.

Flew var kritisk over for Richard Dawkins teori om det egoistiske gen. Et gen er hverken egoistisk eller uselvisk, og mennesket er ingen overlevelsesmaskine som styres af generne. Gener bestemmer ikke vores adfærd, hævdede han.

En ny erkendelse

Antony Flew erklærer nu: Universet blev skabt af en Intelligens. Livet og reproduktionen har en guddommelig kilde. Ja, han kæmper for at dette syn skal få en anerkendt plads i skolens undervisning. I 2006 var Antony Flew blandt underskriverne på en henstilling til statsminister Tony Blair om at inkludere Intelligent Design i det britiske naturfagspensum. Dette vakte opsigt.

Hvad var det som har ført Flew til denne erkendelse?

Tre naturvidenskabelige projektører peger mod Gud, hævder han.

Den første er det faktum at naturen er underlagt lovmæssighed.
Den anden er livets intelligente organisering og målrettede karakter.
Den tredje er at naturen er så fint afstemt at der bliver mulighed for liv.

“Men også fornyede studier af klassiske filosofiske argumenter har ført mig i den retning,” skriver Flew.

Lad os se nærmere på Flews ræsonnement.

Naturlovene er skabt

Naturen er styret af naturlove.

I skolen har vi lært om Boyles lov for ideelle gasser, om Newtons inertilov og om at energimængden i et isoleret system er konstant. Universet er knyttet sammen af sådanne universelle love. Albert Einstein talte om en “inkarneret fornuft”. Han udforskede naturen under dette perspektiv: Jeg ønsker at kende Guds tanker, resten er detaljer. Einstein havde ikke et kristent gudsbegreb. Han troede på en overlegen Tænker som var kilden til naturens rationalitet, og han forudsatte at denne virkelighed var tilgængelig for mennesketanken.

Flews studier af naturforskere som Einstein, Planck, Heisenberg, Schrödinger og Dirac har gjort indtryk. Naturlovene er ikke menneskelige opfindelser, men opdagelser af noget som virkelig eksisterer i naturen. De viser eksistensen en underliggende plan og mening. Naturens rationelle karakter peger mod en intelligent Skaber, hævder Antony Flew.

Skabt for liv

Endnu stærkere taler det faktum at universet synes at være blevet lagt til rette for livet og mennesket. Dette såkaldte antropiske princip har været formuleret af tænkere som Martin Rees, John Barrow og John Leslie. I naturen finnes naturkonstanter som lyshastigheden og elektronens masse. Havde størrelsen af disse været det mindste anderledes, kunne det ikke have eksisteret noget levende. Det finstemte univers er nødvendigt for at liv skal kunne opstå, men det er ikke en tilstrækkelig betingelse for liv. I sin bog “Infinite Minds” argumenterer John Leslie for at dette finstemte univers bedst kan forklares med at det eksisterer en Skaber. Flew drøfter i bogen alternative forklaringsmodeller – blandt andet tanken om at der skal findes flere universer, men forkaster disse ideer som spekulative.

Tanken er før materien

Efter opdagelsen af DNA-molekylet har forskere fået øjnene op for hvor utroligt komplekst livet er. Det findes ingen naturalistisk forklaring på hvordan livet kan være blevet til. Det grundlæggende filosofiske spørgsmål er: Hvordan kan materie producere organismer med indre drivkræfter, selvreproduserende egenskaber og kemiske styrende koder? Det finnes ingen forklaring på hvordan materie kan give ophav til liv.

Den genetiske information der ligger i et DNA-molekyle, skal overføres til RNA som producerer aminosyrer som sættes sammen til proteiner. Koden er knyttet til molekylerne, men koden er ikke i sig selv materiel. Blot dette at koden eksisterer, er et mysterium. Kan information opstå spontant fra en samling tankeløse molekyler ved hjælp af blinde og formålsløse kræfter?

Andy Knoll, harvardforsker som i lang tid har studeret hvordan livet kan være blevet til, siger: “Vi ved ikke hvordan livet er startet på denne planet.” Nobelpristageren George Wald har for nogle år siden konstateret: “Vi vælger at tro på det umulige: At liv er opstået spontant ved en tilfældighet.” Nu hævder han at universet og livet er blevet til ved en Skaber. Udviklingslæren fremmer den idé at tanken er et produkt af evolutionen. Men det er modsat, hævder han: Tanken var forud for og kilden til både materien og livet.

Antony Flews konklusion går for hans eget vedkommnede i samme retning. Den eneste tilfredsstillende forklaring på det målrettede, selvreproducerende liv som vi ser på jorden, er en uendelig intelligent Bevidsthed. Denne Bevidsthed er hvad Flew betegner som Gud.

Universet har en årsag

Kan noget komme af ingenting? Big Bang-teorien viser at universet har haft en begyndelse, et faktum som har rystet mange ateister. Dette er i fuld overensstemmelse med skabelsesberetningen (1 Mos 1,1). Hvad eller hvem var årsagen til universets eksistens? På naturvidenskabeligt grundlag vil det ikke være mulig at svare på dette spørgsmål, da det ikke er mulig at registrere noget som har vært før universets eksistens. Flew henviser til forskellige spekulationer og konstaterer at ingen af disse udelukker en Skaber.

Richard Swinburne argumenterer sådan – her summarisk gengivet: Hvis Gud eksisterer, vil han kunne skabe noget så fint afbalanceret og komplekst som universet. Det er yderst usandsynligt at universet eksisterer uden årsag. Det er mere nærliggende at tro at Gud eksisterer uden årsag. Eftersom universet eksisterer, er det rimelig at antage at Gud eksisterer. Flew tilslutter sig dette ræsonnement.

Åben for ledelse

Naturvidenskaben som naturvidenskab kan ikke frembringe argumenter for Guds eksistens, understreger Flew. Men tre ting – naturlovene, livets kompleksitet og målrettethed og universets eksistens – kan alene forstås i lys af en Intelligens som forklarer både sin egen og verdens eksistens. En sådan erkendelse er ikke et resultat af eksperimenter eller matematiske beregninger, men udtryk for en forståelse af de strukturer de afdækker.

Antony Flews “omvendelse” er mødt med afsky og vantro fra ateistisk hold. “Flew var en gang en stor filosof,” har ateisten Richard Dawkins udtalt for ikke så længe siden til et publikum i Virginia. I New York Times (4.11.2007) skrev Mark Oppenheimer en længere artikel for at bevise at Flew er blevet senil og forført af kristne venner.

Nu udfordrer Antony Flew sine tidligere ateistiske venner til at følge argumenterne lige gyldigt hvor de fører hen. Han beder dem besvare følgende spørgsmål: Hvad skal der til for at I i det hele taget vil vurdere om det finnes en “superior Mind” (overordnet Tanke/Bevidsthed)? Jeg har fulgt argumenterne hvor de har ført mig hen, skriver Flew. Og disse har ledet mig til at acceptere eksistensen af en selveksisterende, uforanderlig, ikke-materiel, almægtig og alvidende “Eksistens/Beeing”.

Flew er klar over at hans gudsbegreb ikke er identisk med Bibelens. Den gud han har opdaget, ligner Aristoteles’ gud – som kan findes ved menneskets fornuft og ræsonnement. Kristen tro lærer at Gud har åbenbart sig i verden ved Kristus. Flew skriver: “Nogen siger at de har fået kontakt med denne intelligente Tanke /Bevidsthed (intelligent Mind). Det har jeg ikke – endnu. Men hvem véd hvad der kan ske? En dag kan det hænde at jeg hører en Stemme som siger: Kan du høre mig nu?”