[xxx] [Origo 109]

oprettet 28/5

under redaktion, ikke alle henvisninger virker endnu

Intelligent design for børn

En kommentar af lektor Knut Sagafos

til ANIS, Kapitel 10, Intelligent design for børn af Caroline Schaffalitzky de Muckadell

Oversættelse K Aa Back

Indhold

Generell Læreplan

troværdig kilde til viden

Er tingene sådan som de ser ud

Tolerance

Naturvidenskabelig evidens

Fuldstændig forståelse af naturen

Undervisning i ID

Fra Generell Læreplan for grundskole og videregående oplæring i Norge: {link}

Øvelse i videnskabelig forståelse og arbejdsmåde kræver træning af tre egenskaber:

• evnen til at undre sig og at stille spørgsmål
• evnen til at finde mulige forklaringer på det som man har observeret og
• evnen til via undersøgelse af kilder, eksperimenter og observation at kontrollere om forklaringerne holder ( Side 16)

Samtidig er det vigtig at de[eleverne] ikke opfatter videnskab og teori som evige og absolutte sandheder. (side17)

Indhold

Caroline Schaffalitzky de Muckadell (herefter CSdM) siger at hendes filosofiske forudsætninger blandt andet er absolut etik og antagelser om at naturvidenskaben i det store og hele er en troværdig kilde til viden. Jeg er helt enig den i første antagelse og langt hen ad vejen i den anden også. Jeg tror på en objektiv virkelighed som vi kan undersøge ved videnskabelige metoder, men det ligger i videnskabens natur at den må kritiseres og undersøges. Man bør stille spørgsmål, søge svar og derefter undersøge holdbarheden af svarene.

Naturvidenskaben bør jo have som formål at opsøge sand kundskab. For sjov skyld har jeg set den generelle læreplanen som bruges i Norge, igennem med henblik på at finde alle ord med “sand” i sig. Jeg fandt kun ordet brugt én eneste gang (se det understregede i citatet herover) i det 44 sider lange dokument som gælder for både grundskolen og den videregående skolen (svarer til dansk: ungdomsuddannelserne gymnasium, HF, handelsskole osv.)

Den generelle læreplanen opfordrer os lærere til ikke at formidle videnskab og teori som evige og absolutte sandheder – heldigvis. Sådan er situationen altså i Norge anno 2008.

Endvidere opstiller læreplanen tre egenskaber som er vigtige at opøve hos eleverne, principielt i alle fag, med tanke på uddannelse af fremtidige forskere.

De tre egenskaber er en undrende og spørgende holdning, at søge forklaring på observerede fænomener og at tjekke om forklaringerne holder vand.

Indhold

Er tingene sådan som de ser ud, eller er de ikke?

Spørgsmålet er udtryk for et gammelt filosofisk problem. Men de fleste spørgsmål starter med en observation – selv dette spørgsmål.

Vi ved fra videnskabelige observationer at selv den enkleste celle indeholder en brugsanvisning (DNA) for opretholdelse af livet og videreføring af livet i generation efter generation. Denne brugsanvisning svarer til mange tusinde sider information i en bog. Endvidere véd vi at alt liv skal have en sådan brugsanvisning for at kunne dannes. Vi ved også fra vores daglige erfaring at komplicerede (og enkle!) brugsanvisninger skrives af intelligente mennesker (også selv om brugsanvisningerne kan være temmelig dårlige). Vi véd også at alle de brugsanvisning som skrives, ikke skriver sig selv, men at der har været en form for intelligens i kulisserne. Dette véd vi. Vi véd desuden at den ateistiske darwinisme fastholder at alt som ser ud til at være designet i naturen, ikke er designet.

Vore observationer af brugsanvisningers tilblivelse stemmer ikke med den darwinistiske teori som siger at det ikke står en intelligens bag opskrifterne. Hvad er så rigtigt?

Her må eleverne have lov til at undre sig og forsøge at finde mulige forklaringer. ID er ikke en fuldstændig videnskabelig teori, men det behøver ikke betyde at tankene må fremstilles som dårligere end darwinismen. På netop dette punkt er ID faktisk en langt bedre forklaring. ID viser at det er indbyrdes overensstemmelse i den måde hvorpå information opstår. Den information vi finder i såvel brugsanvisninger som i DNA, bliver ikke til ved tilfældigheder. Dette stemmer med moderne informationsteori – uafhængig af ID.

Men dersom vi “véd” at intelligens ikke kan have været en af variablene i dannelsen af det første liv, så indtager darwinismen en overlegen stilling. Men – det sker kun fordi den er den eneste teori som er tilladt. Hvordan “véd” man nemlig at intelligens ikke var en af ingredienserne ved dannelsen af livet? Det véd man heller ikke, men man antager det, man forudsætter det fordi derved er intelligensen udelukket (intelligensen kunne jo nemlig være Ham du véd).

Men da forudsætter man jo det man skal påvise, nemlig at det første liv med brugsanvisning og det hele – har kunnet opstå tilfældigt.

Her følger nogle af de argumenter CSdM stiller op som krav om ID i biologitimerne.

Indhold

Tolerance

“Hvis meningen med biologiundervisningen i skolen er at bibringe eleverne viden om bl.a. kroppens funktioner og arternes udvikling, må man derfor sige at et krav om tolerance er malplaceret.” (ANIS, CSdM side 319)

Kommentar:

Her sammenblander CSdM naturvidenskab der er knyttet til eksperimentel viden og til historisk viden. Det er ingen videnskabelig uenighed om kroppens funktioner som sådan, men arternes udvikling (historisk viden) strides de lærde netop om.

Dersom tolerance har nogen værdi i skolen, så burde man her i det mindste åbne for et alternativ til undervisning i den blinde, tilfældige evolutionen som jo i sit væsen er ateistisk. Skal skolen være ateistisk forkyndende?

Indhold

Naturvidenskabelig evidens

“Vi skal […] blot konstatere at der […] i denne bog faktisk er enighed om at de naturvidenskabelige argumenter for [c]reationisme eller intelligent design ikke er overbevisende og måske endda alle direkte kan tilbagevises” (p.321).

Kommentar:

Men der findes faktisk mer end 700 videnskabsmænd (CSC - Center for Science and Culture) på højt niveau som ikke lader sig overbevise af de evolutionistiske argumenter. Derfor bør man være åben over for at samtale med eleverne om dette, selv om man selv er stærkt uenig.

CSdM slutter dette afsnit af med at sige at “der kan være en pædagogisk pointe at hente” [i at debattere ID]. Dette slutter jeg mig til.

Indhold

Fuldstændig forståelse af naturen(s orden)

“Fx kan man hævde at naturen automatisk fremtræder som “designet”[,] og at dette er et træk man ikke blot kan se bort fra. Jeg mener personlig at denne fænomenologiske analyse er temmelig tvivlsom og uunderbygget […] Det synes at den i hvert fald snarere hører til i psykologien eller fortolkningsteorien end i biologien.” (side 322-323).

Kommentar:

Selv om naturen ikke nødvendigvis altid fremtræder som automatisk designet, så må man indrømme at elementer i naturen i det mindste fremtræder som designet. At hævde at naturen ikke er designet, er i sig selv en tolkning af naturen, men tolkninger hører jo hjemme i fortolkningsteorien ifølge CSdM. Også Richard Dawkins, erklæret ateist, siger at naturen ser ud som om den er designet. Prof Richard Clinton Dawkins er altså enig i at det ser ud som om der findes design i naturen. Vor observation af naturen giver os associationer i retning af design. Darwinismen fortolker dette som en illusion. Hvorfor hævder CSdM ikke at dette hører hjemme i fortolkningsteorien? Det findes nemlig forskere som støtter muligheden af at dét som ser ud som det er designet, faktisk også kan være det. Det er jo her ID kommer på banen med sine videnskabelige værktøjer for at kunne afgøre om det er designet eller ikke.

Indhold

Undervisning i ID

CSdM konkluderer at man ikke bør pålægge biologilærere at undervise i ID eftersom det ikke holder den faglige standard, men at det kan være et pædagogisk træk at stille evolutionen op som den bedste teori og ID som den dårligste. Det sidste smager af at man er forudindtaget; det ville være bedre at sige den herskende teori og supplerende teori. Det findes jo ID-folk som også siger de er evolutionister, et eksempel er Michael Behe. Han hævder at darwinismen ikke er hele forklaringen på livets oprindelse og videreføring, men Behe anfører ID som bedste forklaring på nogle organismers oprindelse.

At inddrage ID i undervisningen kan være en fordel hvis læreren kender godt til ID; ellers er det ikke nogen særlig god idé at pålægge lærere at undervise i ID. En lærer bør imidlertid sørge for at undervise i argumenter både for og imod darwinismen. Gør man ikke det sidste, så er læreren en ateistisk forkynder i biologitimerne. Da bliver der tale om missionsvirksomhed for ateisme i biologi. Det kan vi ikke have, hverken i Norge med sin kristne formålsparagraf, eller i USA hvor man skal være religionsneutral i de offentlige undervisningsinstitutioner. Ateismen må ikke uden diskussion lægges til grund for den historiske fortælling om evolutionshistorien i biologitimerne.

Indhold

Indhold