Vi fortsætter her ORIGOs gennemgang af Illustreret Videnskabs behandling af temaet Viden mod tro. Artiklen skal ses i sammenhæng med artiklerne Illustreret Vås og TRO mod viden her på hjemmesiden, OG artiklen Viden mod tro i Origo 108. Da det altid “fylder mere” at komme med indvendinger mod fremsatte påstande end at fremsætte dem, har gennemgangen af dette tema strakt sig over to blade, Origo 108 og 109.

VIDEN mod TRO II

Af Knud Aa. Back

Se illustrationerne til denne artikel i Origo 109, juni 2008.

2.del:

Fortsat fra Origo 108, marts 2008.

[Denne artikel findes i en kortere udgave i Origo 109.]

I forrige udgave af Origo tog vi fat på IlluVids tema Viden mod tro med følgende afsnit: En forkert præmis, Observation, Eksperiment, Offentlighed, Ateistpropaganda og Vejen fra tro til viden.

Her gennemgås følgende:

Barselskvinder og “forkert” viden: Er der ikke noget man har glemt i den historie? Semmelweis og barselsfeber. En konspirationspind. Det franske Akademi. Antoine Lavoisier. Forskningsfrihed.

Einsteins forsøg skulle stå sin prøve ved forsøg: Hvorfor Einstein og ikke Darwin? Hvad med lidt efter lidt-evolution? Fossilhistorien fortæller evolution? Den kambriske Eksplosion? Forskellige dyreformer, forskellige gener? Fejl i koden + den naturlige udvælgelse forklaringen på IC-systemer?

Forskerne er én stor familie: Et eksempel på overspringshandling. Sagen kemisk kompleksitet vendt på hovedet.

Kommende paradigmeskifte: Hvad kan fremtvinge det? Ekspert-kortet. De fleste. Forskerne afviser. Ingen ID-artikler i Nature. Hvad skal der til? “Et standpunkt hvis vanvid alle kan forstå …” Design.

Der er forskere, og så er der ID-tilhængere: Sprogligt fup & fidus. “Lidt efter lidt-metoden.” 117 problemer for en knivmusling. Hiv en programmeringsdel ud.

Helt nyt aspekt: En yderst besværlig Legoklods. Hvert protein omprogrammeres. Automatisk samlingen af flagellen. Smidt ud af den naturlige selektion. Darwinister i modsætning til forskerne.

Gælder naturlovene for darwinister? Undertiden kan man have sine tvivl. Biologer og fysikere. En overnaturlig forklaring. Bare sådan-forklaringer. Den nyeste forsknings udfordringer.

Fejl i byen: IlluVid MISinformerer igen: Henvisning til det overnaturlige, flagellens IC-system tilbagevist, helt naturlige processer.

Viden der stormer frem, bl.a. inden for nano-forskningen. Simple celler. Hvad er mutationer andet end fejl? Nanokram.

Nyt om falgellens IC: Maskinmetaforer. Tårnbyggeri. IFT-systemet. Timing. Et IC-system i sig selv. Om at sortere byggeelementer. Sårbart system. Bogstøtte og spejlæg.

Sandheden står til diskussion: Noget om dogmatisk indstilling. Behes og Tyvands fremstillinger af fakta. Gid det var så vel. En kineser i USA. Noget om at sætte sig ind i tingene.

Konklusion: Om IlluVids trosforestillinger som trænger til lidt videnskorrektion.

IlluVids troværdighed. Forslag til nyt tema.

Extragodt i posen: et afsluttende Behe-citat.

Barselskvinder og “forkert” viden

Er der ikke noget man har glemt i den historie?

I afsnittet Den videnskabelige metode/Spekulationer bliver til fakta skriver Jørn Madsen om Semmelweis og barselsfeber; om hvordan denne læge fik dødeligheden blandt fødende kvinder til at falde drastisk ved noget så simpelt som at få de lægestuderende til at vaske hænder. I betragtning af at Jørn Madsen gør så stort et nummer ud af at Galileo møder modstand over for sine nye ideer, er det påfaldende at han totalt forbigår den latterliggørelse og kraftige afstandtagen som Semmelweis mødte da han kom med sine nye ideer. Galileo er ikke den sidste som bliver smidt ud af det gode selskab fordi han finder ud af noget nyt. Men der bliver selvfølgelig lidt kraftigere suppe på konspirationspinden hvis Den katolske Kirke og Inkvisitionen kan blandes ind i smagssætningen.

Vi kunne fx nævne at den franske revolution heller ikke var så sund for videnskaben: Det franske Akademi blev lukket, og under Rædselsregimentet måtte en Antoine Lavoisier en tur i hovedafbryderen, Madame de la Guillotine. Endvidere var der vist heller ikke helt det vi i dag forstår ved tanke- og forskningsfrihed under de herrer Stalins og Hitlers forskningsprogrammer. Men hvorfor gå op i den slags upassende eksempler med folk der mere dyrkede sig selv end traditionel kristendom.

Einsteins forsøg skulle stå sin prøve ved forsøg

Hvorfor Einstein og ikke Darwin?

Næste afsnit er virkelig smart. Her illustreres på bedste vis hvad der karakteriserer den videnskabelige metode, nemlig at man kan efterprøve sine ideer. Det kætterske spørgsmål må så lyde: Hvorfor er det ikke lige en af Darwins forudsigelser man underkaster denne prøve? Er det fordi man véd at man får problemer med netop denne metode over for Darwin?!

Darwins idé om lidt efter lidt-evolutionen? – Er det bortforklaringen med de “punktuerede ligevægte” som redder den?
Darwins idé om at fossilhistorien skulle fortælle evolution? – Øh, hvordan var det så lige med Den kambriske Eksplosion?
At fosterudviklingen skulle gøre det – med Haeckels fantasifulde tegninger af hvirveldyrfostre?
Neodarwinismens forudsigelse om at forskellige dyreformer har forskellige gener? Var der noget med ens (næsten ens) tænd- og sluk-gener i mus og bananfluer?!
Og så det store brag: At fejl i koden + den naturlige udvælgelse skulle være forklaringen på komplekse biologiske systemers helt tilfældige opståen. Har man fået kulet den gnavende orm totalt ned som taler om IC og SC (irreducibel og specificeret kompleksitet)?

Forskerne er én stor familie

Et eksempel på overspringshandling.

I dette “portræt af videnskaberne” får vi igen en fin servering af facts i små pædagogiske boxe. “I biologien er de kemiske forbindelser en del af levende organismer, hvilket øger kompleksiteten.” Sådan styrer man let og elegant uden om et gigantproblem, nemlig kompleksiteten! Men det er selvfølgelig også lettere at springe let over de steder hvor ens forklaringer ikke holder længere.

Lad os lige analysere udsagnet lidt nøjere. Sætningen som den står, påstår faktisk ganske frejdigt at fordi kemien indgår i levende organismer, så er kompleksiteten øget. Vi står altså over for noget mystisk her (jeg véd godt det er ikke dét der menes, men det er altså det der står hvis sproget skal have mening). Nemlig at fordi kemien er blevet brugt i livet, er kompleksiteten opstået af sig selv. Og vi kan tilføje: uden om alle kemiske normalregler. For normalen for kemiske systemer er at de søger hen mod laveste energiniveau (Læs om dette i artiklen Kemisk Evolution). Sagt med andre ord: Kompleks kemi overladt til sig selv falder sammen som et korthus; makromolekyler brydes ned i simplere kemiske forbindelser.

Nej, problemet er lige det stik modsatte af det her skitserede: For at “normal kemi” skal kunne indgå i livets maskiner, skal kompleksiteten først være forøget voldsomt. Ja, kemien skal faktisk være bygget op i hele fabrikker med de rette råstoffer og den rette styring. Se mere herom under flagellen.

Så IlluVids forklaring er bare en typisk sådan er det bare-forklaring. – Nur hexerei, keine Behändigkeit!

Kommende paradigmeskifte

Hvad kan fremtvinge det?

Med afsnittet “Intelligent Design” Forklædt som videnskab er vi nået frem til dette temanummers hovedpointe. Og for at vi ikke skal være i tvivl om hvad det hér drejer sig om, illustreres artiklen af et reagensglas der tilsammen med en lineal danner et kors. Ja, nu gælder det virkelig om at slå kors for sig. Og det gøres så med at trække ekspert-kortet par excellence: De fleste forskere mener … At dét overhovedet kan være et argument i en seriøs videnskabelig debat, kan undre. Det er sket før i videnskabens historie at flertallet har haft uret … Var der et eller andet med Galilei og Kopernikus?!

Og når det videre hedder at forskerne afviser ID’s argumenter, så er det heller ikke et tilfældigt ordvalg. Ordenes medbetydning er vigtig for darwinisterne når de vil vinde diskussionen før den overhovedet er kommet i gang. At substantivet forskerne står i bestemt form, indicerer med al ønskelig tydelighed at alle er enige – og de der ikke er, er ikke ordentlige forskere. – Lad os endelig slå fast at forskere naturligvis ikke beskæftiger sig med ID. Man kan jo bare se at ID-artikler ikke forekommer i de videnskabelige tidsskrifter. Og lad os endelig ikke nære en evt. mistanke om at forklaringen kunne være en form for censur. Hvorfor er prof. Tyvands artikel om blades vandgennemstrømning fx ikke bragt i Nature? Hvad er det der mangler i kvalifikation hertil? Faglighed? Saglighed? Eller hvad?!

Sådan fortsætter hele artiklen med en ophobning af sproglige fordrejninger som skal føre læseren uden om det væsentlige, nemlig at der er (flere og flere) forskere der af deres forskning, ikke en eller anden religiøs besættelse, tvinges til at søge andre forklaringer end “Darwins”. Vi snupper lige et par stykker af de allerværste.

I forklaringboxen, øverst p.76, hedder det: »ID’s fortalere mener at mange fænomener i naturen er så sammensatte at de kun kan være skabt færdige.« – Beklager, det passer ikke. Det er en meget ofte fremsat påstand (se fx denne hjemmesides Origo-debatforum), men det bliver den ikke nødvendigvis mere rigtig af. – Dét IDisterne mener man empirisk kan påvise, er at visse specifikt komplicerede fænomener bærer umiskendeligt tegn på design. Og hvis dét skulle være “videnskab i forklædning”, så er arkæologi også videnskab i forklædning. Hvordan skelner en arkæolog mellem en af vind og vejr dannet klippeformation som ligner et hoved fx, og så en statue udhugget i en klippe? Design er ordet. Hvorfor er potteskår så vigtige i arkæologien? Hvorfor er skriftlige kilder? Da man brød koden til hieroglyfferne, fik man adgang til et helt bibliotek af ny viden. Nu hvor man har brudt DNA-koden, hvad har man så fået adgang til? Et nyt bibliotek? En programmering som man nu først er ved at forstå omfanget af?!

»Forskerne [!] kan dog påvise at der er sket en trinvis udvikling.« Dette er altså – beklager at måtte sige det hårdt og brutalt – en påstand uden hold i virkeligheden. I intet af de tilfælde som IDister fremholder som tydelige eksempler på IC og SC i de biologiske nanomaskiner, har darwinister “påvist en trinvis udvikling” [går ud fra at man her taler om trinvis evolution]. En påstand herom gør ikke noget bevis, uanset hvor vedholdende den er (se fx talkorigin om flagllen; måske skulle man gøre sig selv den tjeneste at se hvad Michael Behe selv svarer på disse indvendinger. Citat fra hans blog: They fail to address the only pertinent question, the question of whether random, unintelligent processes — even when filtered by natural selection — could plausibly build a structure such as the flagellum. Citat fra afsnittet Microbe Magazine and the Bacterial Flagellum: Part 3, 8:18 AM PDT, October 12, 2007 )

Der er forskere, og så er der ID-tilhængere

Sprogligt fup & fidus.

Så får vi en “på den ene side på den anden side-opstilling”: ID-tilhængernes argumenter og Forskernes argumenter. – Og vi bemærker det smarte lille trick: Biokemikeren Michael Behe og de andre IDister med akademiske uddannelser, er altså ikke forskere!

Men “forskernes argumenter” falder til jorden med et brag. For det er en tydelig ikke-forklaring at komme med når man henviser til at knivmuslingen har fordel af lysfølsomme celler på ånderøret. Selvfølgelig har den fordel af sit biologiske udstyr. Det er jo ikke noget særligt. Det har alle arter med hver deres forskellige udstyr. Tricket består i at komme med den videnskabelige forklaring på hvordan den nødvendige programmering bag denne eller hin konstruktion er opstået. Og her kommer “lidt efter lidt-metoden” ynkeligt til kort!

1) Lys skal lige oversættes til elektriske impulser (et IC-system)

2) En før-evolutionær knivmusling skal lige have rettet sin programmering så de lysfølsømme celler lægges ind i fosterudviklingen.

3) Vi skal lige have de rigtige stamceller til at blive til lysfølsomme celler på det rigtige sted. Der er ikke så meget ved at have dem anbragt på foden …

4) Dvs. timingen af lys-celleanlægget er også vital. Ikke noget med at komme for tidligt, men først lige i det øjeblik hvor ånderøret et så pas udviklet at det kan modtage de nye celler så de kan fungere efter hensigten.

5) Endelig skal vi vel også lige have et par telegraflinjer fra ånderøret til hjernen, så lysindtrykkene kan bruges til noget.

6) Hvilket i sin tur kræver en ombygning af hjernevæv til at modtage og tolke de nye, aldrig før sete(!) nerveimpulser.

7) + 117 andre ting som vi endnu ikke har fundet ud af som er vitalt for at dette primitive system skal kunne fungere.

8) I rest my case!

Men hvorfor IDister taler om IC i forbindelse med bakteriens flageller, taler man ikke nærmere om. Man konstaterer bare i en illustrationstekst at så skøre er de, at de ser flagellen som bevis på at verden er designet.

farlig viden på arn.org :

Foredraget Fantastic voyage inside a cell

Samling af flagellen (animation)

Skal vi lige for god ordens skyld nævne at man godt nok teoretisk kan tale om et vist genbrug af visse dele i flagellen (som man forsøger at skyde hele IC-argumentet ned med), men mange af de vitale dele som indgår i flagellens opbygning, finder man ikke andre steder i bakterien. Så genbrugstanken holder ikke. Det skal nyt til. Derudover er hele den programmering som ligger bag opbygningen af flagellens dele i den rigtige rækkefølge, i sig selv et IC-system: Hiv en programmeringsdel ud, og hele “fabrikationen” falder sammen som et korthus.

Helt nyt aspekt

En yderst besværlig Legoklods.

Endelig har Behe opdaget et nyt aspekt i flagellens IC, nemlig at de dele man påstår, er blevet genbrugt fra tidligere stadier i bakteriens evolution, rent faktisk skal bygges om. De proteiner som denne bakteriens “påhængsmotor” er bygget af, er nemlig ikke bare en simpel kemisk forbindelse. Hver enkelt del (hvert protein) skal programmeres til den rette form (dens rette 3D-udformning er af afgørende betydning), den skal forskellige steder på “kroppen” have de rette elektriske ladninger, de rette vandskyende punkter OG samtidigt have de rette hydrogenbindinger. Dermed kommer den til at passe med den næste klods, og kun denne klods i alle 4 “dimensioner”. – Så hvis en gammel del fra bakterien skal bruges i den nye evolutionære opfindelse, flagellen, skal denne del altså ikke bare flyttes rundt fra den tidligere placering i cellen, den skal også omprogrammeres i hele sin overflade og tilpasses den nye form for at kunne indgå i den nye funktion. Vi skal nemlig huske – og det er faktisk fantastisk vigtigt at forstå dette – at hele samlingen af flagellen skal ske automatisk. Der findes ikke en maskine eller en biolog der kan sætte proteinerne sammen i den rigtige rækkefølge. Og det skal ske på én gang alt sammen. En klods der kun ændrer en ting ad gangen, dur ganske enkelt ikke og bliver smidt ud af den naturlige selektion! For hvis der er noget den naturlige selektion kan, så er det at skille sig af med unødvendige og ubrugelige løsdele.

Så billedet med at alle løsdelene til et fly ligger hulter til bulter uden for hangaren, holder endnu. Og hver enkelt del bliver automatisk hevet ind og sat på det rigtige sted, i den rigtige rækkefølge, indtil det færdige fly står klar til start. – Den opskrift tror jeg en del flyfabrikker ville være ret interesseret i. Men de skal blot gå – ikke til myren for at blive klogere – men til bakterien. Den har fundet ud af det.

Det kan godt være at darwinister har fantasi til at forestille sig at denne proces kan opbygges med en enkelt mutation eller to, men det har forskerne ikke! [Nå, det var nu bare for at drille lidt igen med samme mønt J.] HUSKat (som Behe har påvist) alt over tre koordinerede mutationer ligger langt ud over hvad man kan regne med – hvis vi vel at mærke skal holde os til de naturlove der gælder i dette univers.

Gælder naturlovene for darwinister?

Undertiden kan man have sine tvivl.

For undertiden skulle man virkelig tro at visse darwinister lever på en anden planet eller i et andet univers: De forestiller sig den ene gang efter den anden en eller anden løsning på komplekse problemstillinger som er i direkte modstrid med naturlovene. Så hvis biologer er så kede af at de skal slås med imageproblemer som fx fysikerne ikke har, kunne det hænge sammen med dette enkle forhold.

Som det hedder med det afsluttende trumfkort i denne artikel: “En overnaturlig forklaring forklarer ingenting!” – Fuldstændig rigtigt, og det er IDister i hvert fald pinligt bevidste om; det er derfor de udelukkende holder sig til dét alle kan konstatere hvis de gider. Men mere og mere tyder på at darwinister har et mageligheds- og forklaringsproblem. De har haft for meget medvind, også på de danske cykelstier.

For hvis “den klassiske naturvidenskabelige metode er den bedste vej frem”, kan jeg ikke forstå at darwinister forfalder til sådan er det altså bare foregået-forklaringer den ene gang efter den anden: “Bakterien har fået sin flagel fordi det har vist sig en fordel for den i kampen for tilværelsen!” Skulle dette virkelig være et videnskabeligt argument, et argument man mener man kan bruge når man har naturvidenskaben på sin side? For mig at se er det bare for letkøbt. Man tager slet ikke højde for den nyeste forsknings udfordringer.

OG den nye udfordring til forskerne er på nanoplan at gøre rede for hvordan nye, specifikt komplicerede strukturer kan opstå. Dvs. de skal gøre rede for proteinopbygningen “i flyfabrikken” i alle dens (udviklings)trin. Først da er darwinisterne tilbage på det klassiske, naturvidenskabelige spor.

Fejl i byen

IlluVid MISinformerer igen. {Illustreret Vås}

Så vi må konstatere at denne temmelig manipulerende artikel går temmelig fejl i byen på nogle afgørende punkter:

FOR DET PASSER GANSKE ENKELT IKKE når det påstås at

· ID henviser til noget overnaturligt i stedet for at holde sig til videnskabelige argumenter

· “flagellens påståede irreducerbarhed er tilbagevist fra flere sider”, Tværtimod, problemet bliver større og større for “Darwin” (jf. artiklen Dembskis forklaringsfilter i Origo 108)

· “udviklingen fra simple[!] celler til komplicerede og højt specialiserede organismer [kan] forklares ud fra ganske enkle og helt naturlige processer”

Viden der stormer frem

At disse påstande er helt hen i vejret, er flere og flere forskere blevet klar over i de seneste årtier.

Der er fx intet der hedder “simple celler” mere, allerhøjst simple forestillinger om selv den “simpleste” celle: Og til disse simple forestillinger hører at den naturlige selektion + *fejl i genkoden [*Og mutationer er altså ikke andet end fejl i koden. At en bakterie så kan have fordel af en sådan fejl, gør ikke mutationen mere “fejlagtig”: Det er jo kun en fordel over for eventuelle giftstoffer (som antibiotika jo er for en bakterie) at en nanomaskine slås ud af sin normale kurs så den ikke kan blokeres af antibiotika.] skulle kunne forklare at fabrikker med sorteringsfunktion, samlebånd, transportfunktioner, affaldshåndtering, elværk, datacentral og meget, meget mere højteknologisk – ikke isenkram, men – nano-kram er opstået af sig selv. – Jeg vil tillade mig at gentage: Det er ikke særligt videnskabeligt at påstå at information opstår af sig selv, at teknologi kommer ud af det blå, at fabrikker opbygger sig selv – det er ganske enkelt i strid med naturlovene. Derimod er det uhyggeligt videnskabeligt at konstatere (og dermed ikke til at komme uden om) at der i vores celler ligger en programmering der har et sikkerhedsniveau og en tæthed der ligger milevidt over hvad selv den vildeste programmør kan forestille sig. Og det behøver man ikke være Bill Gates for at konstatere.

Nyt om flagellens IC

Nogle vil hertil indvende: “Vi anerkender ikke din *maskinmetafor! Livet er mere end noget fysisk-kemisk.” Hvortil vi tør replicere: – Er det? Nu hvor den nyeste forskning gør os i stand til at kikke indenfor i livets nanomaskiner, virker maskinmetaforen måske ikke helt så malplaceret.

[* Maskinmetafor: Man bruger billedet af en menneskeskabt maskine til at beskrive de biokemiske systemer som alt levende er afhængigt af.]

I sit kp. 5, “Hvad darwinismen ikke kan”, i The Edge of Evolution beskriver Behe de nyeste opdagelser i studiet af bakteriens påhængsmotor, flagellen, og dens fimrehår, cilierne. Disse fimrehår, disse “tråde” (cilier), kan man godt sammenligne med et tårn som er forsynet med et indre transportbånd der forbinder toppen med bunden. På dette bånd (som kaldes IFT = *Intraflagellar Transport) kører små godsvogne som er programmeret til at flytte byggeklodserne op i toppen af tårnet. Når de så er kommet herop, ændres deres programmering sådan at de ikke længere kan bære noget. Byggeklodsen bliver altså smidt af og lagt på plads; og på denne måde bliver tårnet bygget op indefra.

[*At ciliernes transportbånd er kommet til at hedde noget med intraflagellar hænger sammen med et cilier og flagellen ofte er blevet blandet sammen, men det er altså to forskellige slags udstyr i bakteriens verden.]

Men kun indtil det er “højt” nok. For når ciliet har nået sin optimale længde, er programmeringen af nogle af vognene allerede inden de starter, sat til “kør op uden gods”! Altså er der kun nogle af vognene der tager gods med op; de andre kører tomme forbi toppen. I et nøje afbalanceret forhold som holder tårnet ved lige. – Så nu er der til gengæld indført den finesse at ved tårnets top får nogle af vognene besked på at tage gods (affald) med ned igen. Så slidte løsdele får altså ikke lov til at ligge og flyde på steder hvor de ville være i vejen.

På et tidspunkt får alle vogne så besked fra computeren på at køre tomme op og tage gods med ned. Derved forkortes tårnet (ciliet). For nyere forskning i biokemi har nemlig afsløret at disse cilier er livsvigtige for bakterien. Derfor skal de hele tiden vedligeholdes. Og bliver de ødelagt, skal de erstattes af nye.

Timing

Dette transportsystem er i sig selv et IC-system. Endvidere har forskningen afsløret at cilierne og flagellen ikke bare skal bygges. Byggeriet skal også times og tilrettelægges i mindste detalje. Så her er en enkel henvisning til nogle præevolutionære “injektionssprøjter” ikke noget argument mod IC-systemet. – Og for at det ikke skal være løwn, findes der mange flere IC-systemer som skal samarbejde i hele opbygnings- og vedligeholdelsesprocessen. Fx er der er IC-system som sorterer “løsdele” på byggepladsen. De rette byggeelementer (som altså i virkeligheden er proteiner som skal formstøbes osv.) skal nemlig sorteres fra og sendes frem til byggeriet i den rigtige rækkefølge. Man kører jo heller ikke kontormøblerne frem til byggepladsen før grunden er gravet ud og fundamentet støbt. Man kunne jo risikere ridser i bordpladerne eller det der er værre når gravemaskiner og byggekraner går i gang.

Samme forskning som har afsløret disse maskindele i nano-format (og som til fulde retfærdiggør vores maskinmetafor), har også vist hvor sårbart hele systemet er. Behe taler om The Full Monty, og det vil jeg tillade mig at oversætte med Det’ bare for meget hvis man ikke vil anerkende det storslåede i et sådant IC-system.

Blot en enkelt mutation i én af de 100+ aminosyrer som opbygger dette ITF-system, er nok at slå det i stykker. Som Behe skriver: Den ingeniør som overser en nok så lille detalje i opbygningen af et gammeldags damplokomotiv, vil meget hurtigt sidde med en 100-ton tung bogstøtte i stedet for. På samme måde vil blot én fejlkode kunne resultere i en gang spejlæg i stedet for en af proteiner fint opbygget nanomaskine.

Sandheden står til diskussion

Noget om dogmatisk indstilling

»For dogmatikere er der én sandhed. For forskere står den hele tiden til diskussion. Videnskaben reviderer konstant sine teorier. Det gør det let at beskylde den for at være utroværdig, men sikrer i virkeligheden at vi bliver klogere på verden.«

Amen to that, brother! Men igen. Hvorfor nævnes dogmatik i forbindelse med ID-forskningsprogrammet. Hvad dogmatisk er der i at Behe redegør for flagellens og ciliernes byggeprojekter med ITF-system og det hele? Hvilken dogmatik ligger der i prof. Peder Tyvands beskrivelse af væskegennemstrømningen i de grønne blade, den væskeforsyning som sukkerfabrikkerne “A/S Grønkorn” er så totalt afhængige af; et system som mest logisk forklares ud fra ID-tanken? – Det virker ikke særligt troværdigt at man over for en berettiget kritik af dem som kalder darwinismen “bare en teori”, smider IDister i samme brokkasse. {Se i øvrigt Søren Harnow Klausens diskussion af videnskabs- og teoribegrebet.}

For når det i denne temaafslutning hævdes at »naturvidenskabens største styrke er at den er udogmatisk«, kan man kun sige: Gid det var så vel når det gælder evolutionsbiologi! Hvis det var tilfældet, hvordan kan det så være at flere forskere, lærere og andre (især i USA) har været ude for en sand forfølgelse blot fordi de har tilladt sig at gøre opmærksom på at darwinismens argumenter for evolutionen ikke er så nagelfaste som vi alle har troet engang? (Se dokumentationen herfor i Jonathan Wells PIG, kp. 16.)

At argumentationen om dogmatik synes så vigtig lige her, hænger utvivlsomt sammen med hele temaetkonceptet: At Darwin-kritik bunder i religion. Det er der selvfølgelig også meget der gør. Men igen: Det er irrelevant i ID-sammenhæng. For lige så lidt som man kan klandre ID-forskerne for at mange mennesker ikke er klar over hvad der ligger i begrebet en videnskabelig teori, lige så malplaceret er en kritik af ID fordi der findes troende mennesker som (i misforstået iver for egen sag) desværre taler om noget de ikke har sat sig ind i. (Og når vi nu taler om IC-systemer, var der så nogen der sagde at dette åbenbart også gælder IlluVid?)

Det er blandt andet derfor vi her på Origo er fuldstændig enige med darwinister og andre om at der er behov for oplysning, oplysning og atter oplysning.

Men vi er nødt til at spørge, helt neutralt og uden polemisk bagtanke: Hvorfor gælder artiklens afsluttende bemærkninger så netop ikke for dem man vel godt kan tillade sig at kalde rabiate darwinister, dem der går efter manden og ikke efter sagen? (Som nævnt dokumenteret af Jonathan Wells.)

»Naturvidenskaben har selvtillid nok til at være åben og selvkritisk. Den er lige for alle og fordomsfri. […]«

Jeg forstår det ikke!

Konklusion

Så IlluVids alt i alt velskrevne (men altså ikke imponerende faktuelle) artikler om dette tema afslører at bladets trosforestillinger om ID står i skarp kontrast til den viden vi i dag har på området, jf. citatet af Behe, nederst. Skønne spildte kræfter. Ærgerligt! Tro mod viden.

IlluVids troværdighed

En har udtalt at det er et generelt problem for medier (i det konkrete tilfælde tv-aviser) hvis man de steder hvor man har chance for at efterkontrollere deres nyheder, kan se at de er dybt tendentiøse og uvederhæftige. For når man kan se at de ikke er til at stole på når de behandler emner man selv véd noget om, hvordan skulle man så kunne stole på dem når de bringer indslag man ikke véd noget om selv?! – Den uundgåelige konklusion er at et sådant medie er dybt utroværdigt!

I denne temagennemgang, Tro mod viden, har vi påpeget to eksempler på misinformation som Illustreret Videnskab har stået for. En mere bagatelagtig, den med kattens spinden som ethvert barn med et nogenlunde fornuftigt forhold til katte kan efterkontrollere; OG en af de større brølere, den om videnskabsmænd på kætterbålet som prof. Peter Øhrstrøm har anholdt og pillet ned igen.

Indrømmet: Jeg har ikke orket pløje mig igennem samtlige numre af IlluVid siden jeg første gang mistede tiltroen til bladets oplysninger. Men det kunne være interessant at høre fra redaktionen af IlluVid med et konkret svar på et konkret spørgsmål:

Hvornår har De rettet Deres forkerte oplysning om kattens spinden? – Og hvornår kommer der/har der været et dementi af bladets påstand om videnskabsmænd på kætterbålene?

{Læs i øvrigt om “den mørke middelalder” i Brian Patrick McGuires Den lyse Middelalder}

Endelig kunne man jo også forslå at IlluVid som sit næste tema tager Behes udfordring op: Hvor går grænsen for hvad evolutionsteorien kan forklare? – {Se Behes En nærmere definition af grænsen her på hjemmesiden.}

Extragodt i posen

Igen, som en ekstrabonus for videbegærlige IlluVid-læsere (og andre), et afsluttende Behe-citat (The Edge of Evolution 2007 p. 235):

Nu er det selvfølgelig sådan at selvom dét med en teoris forudsigelseskraft og testbarhed ikke altid er så ligetil som nogen vil gøre det til, spiller det alligevel en afgørende rolle i forskningen. Hvis en teori overhovedet ikke kan sige noget fornuftigt om den natur den skal beskrive, eller hvis den er fuldstændig afskåret for nogen form for testning, kan det være uendeligt svært at fæste lid til den, at tro på at den skulle være korrekt. Selv om videnskabsfilosoffer er enige om at det ikke altid er praktisk muligt at falsificere en teori direkte, er det alligevel sådan at en afprøvning af de basale forudsætninger i afgørende grad kan gøre enhver teori mindre pålidelig. Michelson-Morley-eksperimentet [som skulle afprøve om rummet er fyldt med stoffet “æter” som lysbølgerne skulle bevæge sig i] har ikke falsificeret æter-teorien direkte. Man kunne sikkert have flikket teorien lidt anderledes sammen og på den måde få den til at forklare det mislykkede eksperiment alligevel. Men blot det faktum at man ikke fandt dén forventede store effekt af æter man havde ledt efter, rystede med rette forskernes tillid til den.

De intense studier af malaria vi har gennemgået i denne bog, er darwinismens æter-eksperiment. Darwinismen fører implicit til den ufravigelige, brede og basale påstand at blot der er tid nok til rådighed, kan tilfældige mutationer og den naturlige selektion opbygge den form for komplekst maskineri som vi finder i cellen. Intelligent design fører implicit til en tilsvarende ufravigelig, bred og basal påstand om at det kan tilfældige mutationer ikke! Design-teorien siger ikke blot at kun nogle enkelte former for maskineri (som fx bakteriens flagel) ikke kan opbygges vha. tilfældige mutationer; den påstår at det er der intet komplekst, samvirkende maskineri på det molekylære plan der kan. Selv om tilfældige mutationer selvfølgelig kan forklare mindre ændringer [som fx resistens], findes der nøje afstukne grænser. Overskrides disse grænser, er design påkrævet.

Darwin og design forventer sig altså det stik modsatte når vi undersøger et i sandhed astronomisk antal organismer [inden for samme art] – milliarder på milliarder. Indtil for ganske nylig har problemets omfang stillet sig i vejen for den ultimative test. MEN NU foreligger resultatet: Darwinismens mest basale forudsigelse er blevet falsificeret.«

slut

nyt nyt

vis alle nyheder

aktiviteter

NOVEMBER 2024

Fre d. 22 Nov 2024