[Forsiden] [Origo 110 indholdsfortegnelse] [ORIGOdiskussionen]
|
[Delsiden oprettet primo oktober 2008. Senest revideret den 9/10] |
Ørreder indretter sig genetisk efter vandtemperaturen
Af Trygve Gjedrem
Professor emeritus
Akvaforsk Norge
|
Indhold
Fire danske åer
Tilapia
Sur nedbør
Påstande og spekulation
Referenser
|
Ørredyngel fra fire danske åer har for nylig fået opmærksomhed i forbindelse med den igangværende debat om klimaforandringer. Forskningen viser at fiskene genetisk tilpasser sig den vandtemperatur de lever i.
Det er professor Michael Møller Hansen fra DTU Aqua som sammen med sine medarbejdere har vist at ørreder, selv inden for geografisk små områder, er genetisk tilpasset de forskellige temperaturforhold.
Undersøgelsen som er udført i Danmark, er meget interessant. Den har vist at naturligt udvalg [naturlig selektion] gør at ørreder tilpasses de forskellige vandtemperaturer i vandløbene. Resultatet forklarer en af årsagerne til det store mangfoldighed der er i Guds store og mægtige skaberværk. Det fletter sig endvidere ind i rækken af mange eksempler på hvilke muligheder der ligger i den naturlige selektion. Jeg vil nævne to andre eksempler fra fisk.
|
Ørreder tilpasset forskellige vandløb |
Tilapia
Den afrikanske tropiske fiskeart Tilapia er i moderne tid blevet en vigtig opdrætsfisk, men den kan ikke tåle lave vandtemperaturer. Den dør ved 8 – 11o C. Men mange kunne godt tænke sig at opdrætte den i områder med vintertemperaturer der er så lave. Da rejser spørgsmålet sig om der findes genetisk variation for at kunne tåle lavere temperaturer end de sædvanlige. I en undersøgelse af Charo-Karisa og medarbejdere (2005) viste det sig at der findes betydelig variation hos Tilapia for tolerance for lave vandtemperaturer. Den genetiske variation udgjorde 9 % af den totale variation. Der er også andre arbejder som viser omtrent samme resultat. Man vil nu fortage avlsarbejde på Tilapia så den vil kunne tåle lavere vandtemperaturer.
|
Betydelig genetisk variation allerede til stede |
Sur nedbør
I 1960- og 1970-tallet kom der store mængder sur nedbør ind over Sydnorge, noget som førte til forsuring af vandløbene. På kort tid resulterede det i en dramatisk fiskedød. Hundredvis af indsøer, elve og bække blev tømt for fisk. Hvad var der sket? Virkede det naturlige udvalg ikke? Var der ingen genetisk variation i tolerance for lav pH-værdi i vandet? Vi gennemførte en omfattende undersøgelse for at studere om der fandtes genetisk variation i tolerancen for surt vand, og for at finde frem til stammer som kunne tåle surt vand. Over en treårsperiode samlede vi ind rogn og mælke [sæd] fra 201 stammer af ørreder fordelt på mange familier. Rognen blev holdt på både pH 4,7 og 5,2 fra befrugtning og frem til blommesækken var absorberet. Det viste sig at 7,6 % af familierne overlevede på pH 4,7 og 24,1 % på pH 5,2. Den genetiske variation udgjorde fra 0,09 til 0,27 % af den totale variation (Gjedrem, 1976).
Det var altså betydelig genetisk variation i tolerance for surt vand, men forsuringen af vandløbene var sket så hurtigt at den naturlige selektion ikke nåede at tilpasse fisken det nye, sure miljø. Dette blev også understreget af professor Hansen at forandringerne må ske langsomt hvis det naturlige udvalg skal fungere. Nu ser vi at fisken vender tilbage når pH-værdien stiger.
Disse tre eksempler viser at der findes genetiske variationer hos fisk for en række egenskaber, og at naturligt udvalg vil tilpasse dem til forandringer i miljøet hvis de sker langsomt. Det naturlige udvalg er en naturlov som gør at mangfoldigheden i naturen opretholdes hvis vi ikke forstyrrer den.
|
Den naturlige selektion på den allerede forhåndenværende variation |
Påstande og spekulation
Men så kommer enkelte journalister på banen og påstår at ørred-eksemplet fra Danmark er evolution hos større dyr, og at det vil føre til nye arter af ørreder. Der er grund til at spørge om der kan dokumenteres et eneste eksempel på at den naturlige selektion har skabt en ny art? Det nytter ikke at komme med Darwins finker på Galápagos, for de tilhører fremdeles samme art eftersom de ved krydsning kan få frugtbart afkom.
For dyr og planter er der over mange generationer gennemført intens selektion for at få dem til at blive mere produktive, og forandringerne er i mange tilfælde dramatisk store, men jeg har aldrig hørt om at der udvikles nye arter. Dette er og bliver, efter min bedste vurdering, ren spekulation.
|
Artsvariation forvekslet med evolution |
Referenser:
Charo-Karisa, H., Rezk, M.A., Bovenhuis, H. and Komen, H. 2005. Heritability of cold tolerance in Nile tilapia, Oreochromis niloticus, juveniles. Aquaculture, 249, side 115-123.
Gjedrem, T, 1976. Genetic variation in tolerance of brown trout to acid water. Fagrapport FR 5/76, 11 sider fra prosjektet: Sur nedbørs virkning på skog og fisk.
Gjedrem, T, 2004. Genetic improvement of cold-water fish species. Aquaculture Research. Vol.31 No 1, side 25-33.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|