[Origo 108]

Et paradigmeskifte på vej

Michael Cremo interviewet den 23.2.2007 af Leif Asmark

Farlig læsning:

Forbudt Arkæologi

Kritikere af darwinismen kommer mange steder fra og somme tider fra helt uventede sider. Et af de mere overraskende angreb kom fra arkæologihistorikeren dr. Michael Cremo, der i 1993 sammen med dr. Richard Thompson, en matematiker, udgav bogen Forbidden Archeology. Bogen på hele 900 sider var et resultat af otte års forskning i arkæologiens historie, hvor Cremo havde opdaget at arkæologerne de sidste 150 år over hele verden har gjort mange fund der vælter alle darwinistiske ideer om menneskets oprindelse.

Ifølge gængs evolutionsopfattelse opstod Homo sapiens i nyere tid som kulmination på udviklingen fra Homo erectus, Homo habilis, Australopithecus osv. Men Cremo dokumenterede at der er hundredvis af fund af Homo sapiens der er meget ældre, ja, mange millioner år gamle. Han hævdede også at disse fund er blevet tilsidesat og glemt af det arkæologiske etablissement, fordi de ikke passer ind i det darwinistiske paradigme om menneskets oprindelse.

Forbidden Archeology blev en sensation og nåede selv de danske medier. Politiken havde således en helsides artikel den 31.1.1994 med overskriften ’Religiøse forskere rokker udviklingslæren’. Bogen skabte også dønninger i det videnskabelige samfund, hvor reaktionerne gik fra overstrømmende ros (“En af de store intellektuelle bedrifter i den sidste del af det 20. århundrede,” udtalte historikeren Graham Hancock.) til pure forargelse og afvisning (“Jeres bog er det rene humbug, og kun en tåbe ville tage den seriøst,” bemærkede antropologen Richard Leakey.)

I 2006 blev Forbidden Archeology udgivet på dansk i en populærudgave med titlen Forbudt Arkæologi. I den anledning besøgte Michael Cremo landet i februar 2007 og holdt foredrag i København, Roskilde og Århus. Ved samme lejlighed interviewede Leif Asmark Jensen ham den 23.2.2007 om hans baggrund og hans syn på Darwin og videnskab generelt. Cremo startede med at gøre opmærksom på, at han er medlem af det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed og er inspireret af Indiens sanskrittekster.

Baggrund

Interviewet

Michael Cremo: Som ung blev jeg interesseret i Indiens åndelige kultur og gamle sanskrittekster inklusive Puranaerne, der er historiske tekster. De [Puranaerne] taler således om en menneskelig tilstedeværelse på jorden i meget gamle tider helt tilbage til livets begyndelse på jorden. Det syntes jeg lød interessant. Det var noget helt andet, end hvad jeg nogensinde havde lært i min skoletid eller på universitetet. Jeg erfarede senere, at det ikke kun var Indiens sanskrittekster, der talte om denne meget gamle menneskelige tilstedeværelse på jorden, men Biblen og Koranen gør det også. Ja, praktisk taget hver eneste religiøs tradition hævder, at der har været mennesker fra livets begyndelse på jorden. Jeg begyndte at undre mig over, om der eventuelt skulle findes fysiske beviser til støtte for dette. Det fik mig til at studere arkæologiens historie. I de gængse arkæologibøger og bøger om antropologi fandt jeg ingen beviser for en meget høj alder for mennesket. Alting så ud til at støtte den herskende darwinistiske evolutionsteori, ifølge hvilken mennesker som os først opstod for 100.000 eller 150.000 år siden fra mere primitive abelignende skabninger.

Men jeg valgte ikke at standse med bøgerne, men at tage et dybere kig i den videnskabelige litteratur fra de sidste 150 år fra Darwins tid frem til nu. Jeg studerede videnskabsmændenes oprindelige videnskabelige rapporter og gamle videnskabelige tidsskrifter på mange forskellige sprog. Sådan blev jeg involveret i denne forskning. Jeg opdagede, at arkæologer mange steder i verden faktisk har gjort fund, der beviser eksistensen af mennesker i meget gamle tider.

M. Cremos inspirationskilder

Leif Asmark: Hvordan har reaktionerne været på din forskning og dine bøger blandt videnskabsfolk?

Michael Cremo: Blandt videnskabsfolkene er der hovedsagelig tre reaktioner på mit arbejde, for videnskabsmænd er forskellige. Forskningsverdenen er ikke en sammenhængende homogen blok. Der er en gruppe af videnskabsmænd, som jeg kalder de fundamentalistiske darwinister. Det er videnskabsmænd, der accepterer den darwinistiske evolutionsteori af mere end rent videnskabelige grunde. For dem er den en ideologi. De synes om den teori, fordi den understøtter deres tro på ateisme og materialisme, og de er meget stive og ufleksible i deres involvering i den teori. Den gruppe bryder sig overhovedet ikke om det, jeg har at fortælle. De vil ikke høre, hvad jeg har at sige, og vil slet ikke at andre gør det. Tværtimod gør de alt, hvad de kan, for at stoppe mig. 

En anden og større gruppe af videnskabsmænd er mere åbne. De tror mere eller mindre også på den darwinistiske evolutionsteori, men de accepterer den hovedsageligt af videnskabelige grunde, for de ser den som den bedste forklaring. Men de hænger ikke fast i den forstået på den måde, at de er villige til at lytte til alternative ideer og se på ting, der går imod deres teori. Det er denne gruppe af mere åbne videnskabsmænd, der har accepteret artikler fra mig til fremlæggelse ved store internationale arkæologi- og antropologikonferencer, og som har indbudt mig til at tale på universiteter verden over og på nogle af verdens ledende videnskabelige institutioner som The Royal Institution of London og Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva. Blandt denne gruppe af mere åbne videnskabsmænd, der er villige til at høre, hvad jeg har at sige, er nogle af dem faktisk enige med mig. Selvfølgelig er den gruppe på nuværende tidspunkt en meget lille minoritet. Det vil jeg ikke benægte, og det er sådan, verden fungerer. Selv Charles Darwin og hans første tilhængere var på et tidspunkt en lille minoritet, og på det område kan jeg selvfølgelig have respekt for dem, at de havde modet til at stille sig op og sige: “Dette er, hvad vi mener er rigtigt.”

Meget forskellige reaktioner

Leif Asmark: Så de fundamentalistiske darwinister drives af andet end rent videnskabelige motiver. Men kunne de ikke også beskylde dig for det samme? Hvad er egentlig din motivation bag din forskning?

Michael Cremo: Jeg motiveres af mange ting. En af dem er ønsket om at ændre de herskende ideer om menneskets oprindelse i en mere åndelig retning. Jeg mener, det virkelig er påkrævet, for de mål, vi sætter for os selv, individuelt og kollektivt, bestemmes et langt stykke ad vejen af de svar, vi giver på fundamentale spørgsmål som “hvem er jeg?” og “hvor kommer jeg fra?” Igennem deres monopol inden for uddannelsessystemet i det meste af verden har darwinisterne været i stand til at diktere os svarene på disse fundamentale spørgsmål. Svarene, de har givet, har været meget materialistiske. De fortæller os, at vi kun er en samling kemikalier, at vi er blot en form for dyr og i bund og grund intet andet end udviklede aber. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse, når hele vores verdensomspændende civilisation er blevet meget materialistisk, og det i den grad, at de fleste mennesker nu tror, at menneskelivets vigtigste og eneste formål er at producere og forbruge flere og flere materielle ting. Denne vægt på materiel produktion og forbrug er det, der ødelægger vort miljø og er årsag til store konflikter over knappe materielle ressourcer som olie og gas. Den er også årsag til konflikter inden for landene imellem samfundsklasserne, der slås om, hvem der skal have magt over de rigdomme, der skabes igennem denne proces af materiel produktion og forbrug. Af den grund mener jeg, at det er vigtigt at få nogle andre svar på disse fundamentale spørgsmål, “hvem er jeg?” og “hvor kommer jeg fra?” Jeg vil gerne se svar, der fortæller os: “Faktisk er I bevidste selv’er, der kommer fra samme kilde. Som bevidste selv’er er der lighed imellem os, og vi har ingen grund til at kæmpe om materielle ressourcer. Vi bør leve i denne verden så enkelt, naturligt og fredeligt, som det er os muligt, og bruge de fleste af vores kræfter på at udvikle vores bevidsthed om os selv og andre som åndelige væsener, der kommer fra den samme åndelige kilde, Gud.” Jeg mener, det virkeligt er vigtigt for os – individuelt og kollektivt – at gøre det.

Motivation

Tiltrængt revolution

Leif Asmark: Det virker, som om det alternativ, du foreslår, inddrager et eller andet overnaturligt. Er det ikke en grundregel for videnskab, at man ikke blander videnskab og Gud?

Michael Cremo: Det er en moderne myte, at man ikke blander Gud og videnskab. Hvis vi starter med Arternes Oprindelse af Charles Darwins, vil vi se, at det egentlige spørgsmål han behandler er: “Er hver art af planter og dyr skabt hver for sig, eller blev der skabt en eller nogle få arter i begyndelsen, og derefter var det op til resten at udvikle sig?” Det er det egentlige spørgsmål, Darwin behandler i Arternes Oprindelse. Han havde sit svar på det spørgsmål, og jeg er ikke enig med Darwin i hans svar, men det er vigtigt at forstå, at Darwin blandede Gud og videnskab sammen. Hvis man vil hævde, at man ikke kan blande Gud og videnskab, er det første, der skal sparkes ud af videnskabstimerne, Charles Darwin og hans evolutionsteori.

Det er en moderne myte, at Gud og videnskab er to forskellige ting. De bedste videnskabshistorikere og videnskabsfilosoffer har længe været klar over dette. Der er for nylig udkommet en bog, Science in a Theistic Context, der er en antologi af essays, der er samlet af John Henley Brook, professor fra Oxford, og udgivet af Chicago University Press. Et gennemgående tema i denne bog er, at det er en fejl at tro, at Gud og videnskab eller religion og videnskab altid har været adskilt. I virkeligheden har Gud og religion motiveret meget videnskabeligt arbejde og formet indholdet af mange videnskabelige teorier. Et godt eksempel herpå er Darwin. Det er blot en moderne myte, at Gud og videnskab skal være to forskellige ting.

Man kan selvfølgelig vælge at definere videnskab på en sådan måde, at man udelukker ideen om Gud. Men tænk over dette: Enten er det sandt, eller også er det ikke sandt, at der findes et højeste bevidst væsen [= Gud], der har noget at gøre med, hvordan materien ordner sig i denne verden. Enten er det sandt, eller også er det ikke sandt. Hvis man ønsker at definere videnskab på en sådan måde, at man på forhånd udelukker den ene af disse muligheder, er det muligt, at ens videnskab ikke vil kunne beskæftige sig med alt, som er sandt i den verden, som vi observerer omkring os. Jeg mener, at videnskab skal kunne arbejde med alt, der muligvis kan være sandt i verden omkring os, og det er så op til den enkelte videnskabsmand selv at afgøre, hvorvidt han eller hun finder det berettiget at drage den slutning, at der er et eller andet bevidst intelligent væsen, der er ansvarlig for, hvordan vi ser materien ordne sig i verden.

Jeg tror, at én grund til, at nogle viger tilbage fra ideen om at blande Gud og videnskab, er, at de misforstår de forskellige roller, som begrebet om Gud spiller i religion, i filosofi og i videnskab. I religion er Gud genstand for tilbedelse. Tilbedelse af Gud har naturligt nok ingen plads i en naturvidenskabelig sammenhæng eller naturvidenskabelige institutioner. I filosofi er Gud derimod en idé, man når frem til ved hjælp af logik og fornuft. Op igennem historien har mange filosoffer igennem logik sluttet, at der må eksistere et eller andet højeste bevidst væsen, en eller anden form for Gud. I den sammenhæng kan vi hæfte os ved, at vi ikke af den grund ser, at staten forbyder filosofilærerne undervise i eller fortælle om de filosoffer, der på et eller andet tidspunkt har sluttet sig frem til, at der må findes en Gud. Staten forbyder ikke filosofilærere at fortælle om Platon, Aristoteles, Kant eller Hegel, fordi de har konkluderet, at der må være en form for Gud eller ånd bag universet. Vi ville finde det absurd, hvis staten blandede sig på den måde. Vi ville også finde det absurd for staten at pålægge filosoffer, at de ikke igennem logik og fornuft må nå til den slutning, at Gud findes.

Moderne myte

[red.tilføjelse:

Man har opponeret mod at vi ikke omtaler Newtons åndelige sider i fysikbøgerne; som om man kunne skille hans fysik fra hans gudsdyrkelse: fysikken var hans gudsdyrkelse.]