Velkommen til Spongenberg.dk

Nu hvor Illustreret Videnskab med temaet »Viden mod tro« er kommet på gaden, kan vi konstatere at vores frygt for at vi fik serveret en masse tro mod reel viden (se Illustreret Vås), har været velbegrundet. Man kan man så også frygte (for bladet) at en så tendentiøs dækning af et så væsentligt emne som ID, i den grad vil gå ud over bladets omdømme at en del vil miste tilliden til det og dermed holde op med at købe det. Det er jo ikke lige det billigste blad på markedet med sine små kr. 60,- per eksemplar.

(Origo vil kommentere hele denne temabehandling i nærmere detaljer på et senere tidspunkt. Origo 108)

Bag IlluVids tema om »Viden mod tro« står ellers blandt andre Jørn Madsen, ham med den fremragende bog Livets udvikling. 4 mia. års evolutionshistorie A-Å. Da jeg opdagede det, tænkte jeg at så kan det ikke gå helt galt med sagligheden. Han skriver vidende, spændende og medrivende. – Men denne gang, desværre nej! Så inden han næste gang vil indvikle sig i udredninger af videnskabshistorisk karakter, kunne det være han skulle modtage tilbuddet om at deltage i et par forelæsninger i emnerne videnskabsteori og (netop) videnskabshistorie hos prof. Peter Øhrstrøm på Aalborg Uni.

En forkert præmis

I afsnittet Videnskaben gør sig fri/Kampen om verdensbilledet, IlluVid 18/2007 p.66, begynder han nemlig med en helt forkert præmis:

»For oldtidens grækere var der ingen almægtig guddom som på egen hånd holdt hjulene i gang. Deres guder stod i baggrunden og morede sig over menneskebørnene. Med en almægtig gud i ryggen er der ingen grund til at begynde at undre sig over verden – den styrer guden jo ad sine egne uransagelige veje.«

Jørn Madsen glemmer her – eller véd måske ikke – at netop tanken om den almægtige Skaber var årsagen til at naturvidenskaben blev født. Så det er ren ateistisk vantænkningssuppe der her serveres, uforfalsket og ufortyndet. Sandheden er at de skabelsestroende grundlæggere af moderne videnskab netop så al anledning til at undre sig over den forunderlige verden, at studere den og dens virkemåde. De troede nemlig på at verden var skabt med et formål og derfor også værd at studere nærmere! Og faktum er at uden denne grundantagelse (dette begreb som IlluVid denne gang har under så kraftigt under beskydning, også kaldet TRO) ville den moderne videnskab slet ikke være opstået. Grækernes smukke matematik førte netop ikke til forskning af virkeligheden, af naturen, af skaberværket.

Sluddersuppen krydres så med den sædvanlige safran: myten om Galileos kamp mod Kirken for sandheden. Som fremført flere gange i origoregi: Kirken begik sin fejl mod Galileo fordi den ville beskytte den etablerede videnskab og kirkens renommé mod et politisk/kættersk angreb.

Ironisk nok anføres i afsnittet Erkendelsens milepæle at “Kopernikus ironisk nok tilegner paven sit værk”. Den inkvisitorisk-blodige ironi består i at Jørn Madsen ikke véd at Kopernikus fik sin bog De Revolutionibus orblure coelestium udgivet af en kardinal og biskoppen af Køln og fik lov af pave Poul III til at dedikere den til ham. Og at denne dedikation netop skulle sikre værket mod usaglig kritik fra den etablerede videnskab (“matematikerne”), og fordi Kopernikus ville sikre sig at han kunne få en fordomsfri diskussion heraf i faglige kredse.

Sludderet med at man ikke måtte kikke i Galileos kikkert har sit historiske modstykke i at Galileo i 1611 rent faktisk opstiller sin nye opfindelse i en af Quirinalets haver hvor alle som vil, læg som lærd, kan beskue de nye vidundere den afslører. Inden da er Galileo faktisk blevet modtaget i triumf i Rom pga. sit ry som videnskabsmand. Så det er ganske enkelt en vedholdende, men horribel tro på det rene sludder IlluVid her bringer til torvs. (Læs selv videre i de tidligere artikler Origo har bragt om denne myte.) Endvidere synes jeg IlluVids forfattere burde gøre sig selv den tjeneste at konsultere dé danske middelalderforskere som for længst har rammet en pæl igennem myten om “Den mørke middelalder”.

Barselskvinder og “forkert” viden

Apropos det ironiske: I afsnittet Den videnskabelige metode/Spekulationer bliver til fakta skriver Jørn Madsen om Semmelweis og barselsfeber; om hvordan denne læge fik dødeligheden blandt fødende kvinder til at falde drastisk ved noget så simpelt som at få de lægestuderende til at vaske hænder. I betragtning af at Jørn Madsen gør så stort et nummer ud af at Galileo møder modstand over for sine nye ideer, er det påfaldende at han totalt forbigår den latterliggørelse og kraftige afstandtagen som Semmelweis mødte da han kom med sine nye ideer. Galileo er ikke den sidste som bliver smidt ud af det gode selskab fordi han finder ud af noget nyt. Men der bliver selvfølgelig lidt kraftigere suppe på konspirationspinden hvis Den katolske Kirke og Inkvisitionen kan blandes ind i smagssætningen.

Nu vi er ved æv-bæv-bussemands-argumenterne kan vi også lige anføre at når Jørn Madsen fremhæver Karls Poppers falsifikationsprincip, er det også lidt påfaldende at han glemmer at anføre at netop evolutionsteorien falder på denne prøve, i hvert fald hvis han med sit argument vil mene at ID gør det. Som Behe brutalt skriver i sin seneste bog The Edge of Evolution efter at have bragt eksempler på hvor evolutionsteoriens forudsigelser er strandet på den empiriske strandbred: »De som ser igennem fingre med falske forudsigelser fra deres egen teori, bør ikke lige frem være de første til at kræve uigennemskydelige forudsigelser af andre.« (Jf. behecitaterne nederst.)

(Her skal det så til gengæld krediteres Jan Felland at han netop (p.77) antyder at evolutionsteorien har samme problem, selvom det måske kun ses ved lup-læsning af det pågældende afsnit.)

I det spændende afsnit Videnskaben stopper aldrig/Sandheden står til diskussion har Jørn Madsen nogle interessante betragtninger. Han skriver, p.80: »… Hypoteser holder sig inden for rammerne [af de såkaldte paradigmer = den p.t. overordnede videnskabstænkning], og afvigende resultater og opdagelser vil ofte blive betragtet med mistro og anset for fejlagtige.«

Kommende paradigmeskifte

Jørn Madsens efterfølgende beskrivelse af hvordan synet på en teori med tiden forandres (= “paradigmeskiftet”) er interessant fordi det er netop dét der er ved at ske med evolutionsteorien i dag. I faglige kredse, ikke i religiøse; også selvom det stadig er et så decideret mindretalssynspunkt. Til gengæld skulle det ikke være svært at få øje på hvad vej vinden blæser – hvis man da ikke sidder fast i en dogmatisk tro på at “Darwin altid har ret”. Forskningen i cellens status som nano-fabrik viser netop at vi bevæger os mod et sådant paradigmeskifte. OG denne viden afslører stadig flere hårdtslående argumenter for at “Darwins forklaring” ikke længere er fyldestgørende.

Se, det havde været anderledes interessant for IlluVids videbegærlige læsere at blive oplyst om dét.

I afsnittet Intelligent Design/Forklædt som videnskab, af Jan Felland, går den nemlig helt galt. Denne i øvrigt også velskrevne artikel går nemlig fejl i byen på nogle afgørende punkter:

Artiklen går meget op i at spekulere i begrebet designeren, et begreb som IDisterne faktisk ikke gør så meget ud af fordi de naturligvis også er klar over at en naturvidenskabelig forklaring ikke kan henvise til en overnaturlig årsag.

FOR DET passer ganske enkelt ikke når artiklen påstår at

·         ID henviser til noget overnaturligt i stedet for at holde sig til videnskabelige argumenter

·         “flagellens påståede irreducerbarhed er tilbagevist fra flere sider”, altså at IC (irreducibel kompleksitet) er blevet tilbagevist med videnskabelige argumenter. Tværtimod, problemet bliver større og større for “Darwin” (jf. IlluVids darwincitat om hvad der kan vælte hans teori)

·         “udviklingen fra simple[!] celler til komplicerede og højt specialiserede organismer [kan] forklares ud fra ganske enkle og helt naturlige processer”

Viden der stormer frem

Det er netop det sidste som flere og flere forskere er blevet klar over i de seneste årtier, efterhånden som vores viden på området stormer frem.

Der er fx intet der hedder “simple celler” mere, allerhøjst simple forestillinger om selv den “simpleste” celle: Nemlig at den naturlige selektion + fejl i genkoden (de såkaldte mutationer) kan forklare at fabrikker med samlebånd, transportfunktioner, elværk, datacentral og meget, meget mere højteknologisk – ikke isenkram, men – nano-kram er opstået af sig selv. – Som jeg plejer at formulere det: Det er ikke særligt videnskabeligt (og dermed intellektuelt tilfredsstillende) at påstå at programmering opstår af sig selv (det er ganske enkelt i strid med naturlovene). Derimod er det uhyggeligt videnskabeligt at konstatere (og dermed ikke til at komme uden om) at der i vores celler ligger en programmering der har et sikkerhedsniveau og en tæthed der ligger milevidt over hvad selv den vildeste programmør kan forestille sig i sin vildeste fantasi.

Konklusion: Så IlluVids alt i alt velskrevne (men altså ikke imponerende faktuelle) artikler om dette tema afslører at bladets trosforestillinger om ID står i skarp kontrast til den viden vi i dag har på området, jf. citatet af Behe, nederst. Skønne spildte kræfter. Ærgerligt!

Storm-P-opgørelse

Lad os til slut se på om den gamle frederiksberghumorist fik ret, at det er svært at spå om fremtiden(s indhold af IlluVid)?

Delvis ja, jeg havde ikke i min vildeste fantasi forstillet mig at IlluVid endnu engang atter på ny ville præsentere os for galileovrøvlet.

Men ellers gik forudsigelsen alligevel nogenlunde som forventet:

** $-kortet, p.75: “I dag spreder ID-tanken sig fra USA vil resten af verden, bl.a. med støtte fra velhavende konservative organisationer.”

** de onde creationister som vil fordærve forskningen, p.79: “De pynter sig med lånte fjer. Intelligent Design er langt fra den eneste teori der prøver at smykke sig med en tvivlsom videnskabelig indpakning. Homøopati og astrologi har haft stor succes med det.

** at alle forskere støtter Darwin, p.75: »Denne udviklingshistorie beskrives i evolutionsteorien, der er almindeligt accepteret som en særdeles velunderbygget naturvidenskabelig forklaringsmodel.« [min fremhævelse]

** de dumme amerikanere der ikke tror på Darwin, p. 74: En ny bevægelse har fået succes i USA … Intelligent Design, som teorien kaldes, er blevet en del af biologitimerne på nogle amerikanske skoler, selvom langt de fleste forskere tager afstand fra den.

** Og endelig finder vi (p.78) det mærkede spillekort at ID er det samme som creationisme, (under en dårligt oversat delrubrik) hvori det hedder: »ID fik dom for uvidenskab. […] Begrebet IC anvender samme argumentationsform som [c]reationisme, der er en tidligere teori som åbenlyst forsøger at koble religion og naturvidenskab.«

Extragodter i posen

Igen, som en ekstrabonus for videbegærlige IlluVid- (og andre) læsere, et afsluttende Behe-citat (The Edge og Evolution 2007 p. 235):

Nu er det selvfølgelig sådan at selvom dét med en teoris forudsigelseskraft og testbarhed ikke altid er så ligetil som nogen vil gøre det til, spiller det alligevel en afgørende rolle i forskningen. Hvis en teori overhovedet ikke kan sige noget fornuftigt om den natur den skal beskrive, eller hvis den er fuldstændig afskåret for nogen form for testning, kan det være uendeligt svært at fæste lid til den, at tro på at den skulle være korrekt. Selvom videnskabsfilosoffer er enige om at det ikke altid er praktisk muligt at falsificere en teori direkte, er det alligevel sådan at en afprøvning af de basale forudsætninger i afgørende grad kan gøre enhver teori mindre pålidelig. Michelson-Morley-eksperimentet [som skulle afprøve om rummet er fyldt med et stof, “æter”, som lysbølgerne skulle bevæge sig i] falsificerede ikke æter-teorien direkte. Man kunne sikkert have flikket teorien lidt anderledes sammen og på den måde få den til at forklare det mislykkede eksperiment alligevel. Men blot det faktum at man ikke fandt dén forventede store effekt af æter man havde ledt efter, rystede med rette forskernes tillid til den.

De intense studier af malaria vi har gennemgået i denne bog, er darwinismens æter-eksperiment. Darwinismen fører implicit til den ufravigelige, brede og basale påstand at blot der er tid nok til rådighed kan tilfældige mutationer og den naturlige selektion opbygge den form for komplekst maskineri som vi finder i cellen. Intelligent design fører implicit til en tilsvarende ufravigelig, bred og basal påstand om at det kan tilfældige mutationer ikke! Design-teorien siger ikke blot at kun nogle enkelte former for maskineri (som fx bakteriens flagel) ikke kan opbygges vha. tilfældige mutationer; den påstår at det er der intet komplekst, samvirkende maskineri på det molekylære plan der kan. Selv om tilfældige mutationer selvfølgelig kan forklare mindre ændringer [som fx resistens], findes der nøje afstukne grænser. Overskrides disse grænser, er design påkrævet.

Darwin og design forventer sig altså det stik modsatte når vi undersøger et i sandhed astronomisk antal organismer [inden for samme art] – milliarder på milliarder. Indtil for ganske nylig har problemets omfang stillet sig i vejen for den ultimative test. MEN NU foreligger resultatet: Darwinismens mest basale forudsigelse er blevet falsificeret.«

Af Knud Aa. Back,

meget gammel biologilærer med irriterende nyt syn på neodarwinismens forklaringskraft.

[til toppen af siden her]

nyt nyt

vis alle nyheder

aktiviteter

NOVEMBER 2024

Fre d. 22 Nov 2024