Hamlet
Sætningen er hentet fra tragediens III kapitel, allersidst i scene 2, hvor Polonius kommer med bud til Hamlet fra hans fru moder:
“Min herre, dronningen ønsker at tale med Dem – med det samme.”
Men da Hamlet i sin forstilte sindssyge taler helt hen i vejret, svarer han:
“Ser De hin fjerne sky; den ligner en kamel.”
Hvortil Polonius replicerer, idet han snakker Hamlet efter munden, at det også forekommer ham at skyen ligner en kamel. Hamlet, som selvfølgelig har gennemskuet den udsendte eftersnakker, vender så rundt på en tallerken og udtaler ordene:
“Methinks it is like a weasel” eller på dansk: “Det tykkes mig at den ligner en væsel.”
Hvorefter eftersnakkeren, tro mod sin natur, skifter standpunkt igen. Hamlets driven gæk med borgermusikken ender så med at skyen ligner en hval, og at han i øvrigt en passant meddeler at han nok kommer forbi dronningens gemak på et eller andet tidspunkt.
Polonius der ikke tør insistere på at dronningen mente nu, siger så at det vil han lade gå videre. |